Redigerettors 28. jun 2018
Puha, er lang tid siden der har været tid til, at skrive noget som helst!
Helt enig i, at det er et glimrende stykke arbejde der er gjort med Cancelo handelen. Herudover er det ligeledes positivt, at midterforsvaret allerede har fået den ekstra spiller i form af Diakhby, som der er behov for i den kommende sæson - og en spændende en af slagsen! Lægetjekket skulle være vel overstået, men man ved selvfølgelig aldrig.
Det er jo ellers ikke fordi vi svømmer i rygter der ikke er hørt før, men syntes nu Gomes ideen får mere og mere kød på sig som dagene går. Ville på ingen måde være ked af, hvis han kom tilbage hos os på lån - dog ikke med en automatisk købsklausul, men gerne med en option. Det har alligevel været for ustabilt hos Barcelona til, at vi nødvendigvis skal forpligte os.
Meunier kunne være interessant, men ville være meget afhængigt af transfersummens størrelse.
Guedes siger sig selv, byder muligheden sig skal han selvfølgelig signes for de 40 millioner euro vi efter sigende har budt. Mener stadig han har potentialet til, at blive handlet for værdier der er mere end det dobbelte, hvis spillet fortsætter som sidste sæson (måske lidt mere stabilitet).
Wass, tja, tjo, som en allrounder ville det måske ikke være en dum ide - kan udfylde flere roller, måske ikke i stjerneformat, men ganske tilfredsstillende.
Men det er jo ikke kun velkomstmåtten der er interessant. Vi skal stadig af med en del spillere. Heldigvis er Abdennour fortsat i Frankrig, og Nani rygtes tilbage til Tyrkiet og med et år tilbage er det lige før vi bare skal lade ham tage afsted og spare pengene. Bakkali er efter sigende på vej tilbage til Belgisk fodbold, da han (desværre) ikke passer ind i de fremtidige planer, men det var nok klart allerede sidste sæson. Medran er måske svær at spå om, men det er Santos til gengæld ikke - et af de sidste genfærd tilbage fra Nuno.
Slutteligt er det fantastisk med fokus på de unge spillere, der udstyres med kontrakter der har klausuler der afspejler deres potentielle værdi - gider ikke flere Isco´er. Der skulle være lukket en aftale med Ferhat på trods af stor interesse fra flere storklubber - men vil nu gerne se det sort på hvidt først!
Uanset, så er der efter salget af Cancelo langt fra samme pres på klubben i forhold til FFP. Der kan forhandles om eventuelle salg, uden at stå med ryggen mod FFP muren. Det kan godt blive spændende over sommeren!
Are you thinking what im thinking?