Snak

Mere indhold efter annoncen
Steen er der plads til alle tre på midten eller hvem af dem skal bænkes?
Jeg husker Sousa som en ret hurtig spiller.

Det er selvfølgelig rart med forstærkninger, men jeg har svært ved at se VB hente spillere fra en hylde over Sousa og Mucolli. Mit bud er, at vi kommer til at starte sæsonen med de to på kanterne. Alternativt Lucas Jensen frem for Sousa, hvis han lige skal spilles ind igen.

Jeg kan godt se pointen med hurtige fløje, når vi forventeligt får noget mere rum til at spille på kontra. Gryn var ret god i den disciplin i Superligaen, hvor han kunne bruge sin fart, mens det i NB Ligaen mest har handlet om at dirke forsvar op. Gryn kan måske komme til at spille en vigtig rolle.

Lucas Jensen er også en hurtig spiller, som er i sin bedste fodboldalder.

Jeg synes, vi har ret meget at komme med på fløjene taget i betragtning, at vi er oprykkere. Det kan altid blive bedre. Men vi har fire dygtige fløjspillere med forskellige forcer, der giver Galca muligheder.

Og så har jeg slet ikke nævnt Faghir, som jo er en spændende joker - hvis han altså stadig er i klubben, når sæsonen bliver skudt i gang.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
VBK-Leeds: Nej, der er ikk eplads til dem alle på midten. Hvem der skal bænkes, må afhænge af formen, eller mangel på samme. Samt naturligvis modstanderen og vores egen opstilling, karantæner, skader osv.
Helt fair Poor Scouser,

Vi ser bare forskelligt på om Mucolli, Sousa, Faghir er kant-spillere eller midtbane-spillere. I min optik har vi kun to ægte kant-spillere, Gryn og Lucas. Og specielt Gryn har ikke været stabil nok.

Jeg er ikke tilhænger af at "fylde op" med spillere fra andre positioner, som jeg forstår at andre herinde ønsker. Altså at spille en midtbanespiller som kant, eller en midt som back.

Dét kan naturligvis blive nødvendigt i løbet af sæsonen, men udgangspunktet må og bør være at vi op til start, sammensætter et hold hvor hver plads er besat af en mand der besidder netop de spidskompetencer der er vigtigst for pladsen. I superligaen er det ikke nok, bare at være ok til at kunne spille pladsen - det var det i NB-ligaen.
Okay tak for opklaringen.

Dog finder jeg det lidt trist at to så gode spillere skal bænkes. Men så må jeg jo glæde mig over at Galca er træner og ikke dig:-)

Fortsat godt transfervindue Steen, der skal nok komme mere til.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så er det godt at Vejle ikke spiller med kant spillere :)

Ligesom Messi ikke er kantspiller og heller ikke spiller på kanten.

Hverken Messi / Sousa / Arbnor osv er tiltænkt en bunden plads på kanten i en traditionel 4-4-2 med kanter, men være en del af angrebet. Og Soisa er da slet ikke offensiv midtbane, men mere fløj I et tremands angreb
Det vi har så stor alsidighed mellem kantspillerne er jo en stor styrke og ikke det modsatte. Vi kan spille med deciderede kanter hvis vi vil det og vi kan også spille med kanter der kan lide at trække ind i banen og fx gøre plads til mere offensive back.

Centerforsvar - VB og de offensive positioner bag vores angriber er der hvor vi er bedst og godt besat.

Eneste strengt nødvendige imo er højre back - Central midtbane og et supplement til Kjartan.
Det er i hvert fald useriøst at kræve tilgang på alle pladser.
Jeg er ikke tilhænger af at "fylde op" med spillere fra andre positioner, som jeg forstår at andre herinde ønsker. Altså at spille en midtbanespiller som kant, eller en midt som back


Nu handler det jo ikke om at "fylde op", men om at skabe taktisk fleksibilitet! Kun de rigeste klubber kan sætte en ren skabelon og så fylde prototype spillere ind på hver plads... F.eks. FCK spillede gennem nogle år ren skabelonfodbold i Superligaen, men med deres budget kunne de fylde så gode spillere ind, at forudsigeligheden blev overtrumfet af kvaliteten... Vi har ikke den slags budget!

Ideen med f.eks. Arbnor på fløjen er at han kan trække ind i banen når vi angriber og skabe overtalssituationer, mens Amundsen rykker op og skaber bredden! Samme med Sousa, vi kan få en hurtig ekstra mand i boksen mens vores (forhåbentligt nye) højreback rykker op og giver bredden!

Galcas taktik er opbygget omkring bevægelse, fleksibilitet og forsøget på at skabe overtal/missmatches... Tror det vil være klogest at fortsætte den linje fremfor at forsøge at genopfinde holdet i Superligaen!
Formationerne er mere flydende i den moderne form for fodbold, som Galca praktiserer.

Jeg mener, det var Arsene Wenger, der startede trenden med indadgående fløjspillere (f.eks. Robert Pires)

Fløjspilleren har udviklet sig fra at være en raket med kridt på støvlerne til at være en spiller, der bevæger sig i mellemrummene for derfra at blive farlig eller sætte medspillerne i scene. Tendensen er, at hvis du spiller i venstre side, spiller du med højre fod og vice versa. Flere af de dygtigste og mest kreative spillere har i dag deres udgangspunkt på kanten. Tidligere talte man meget om 10´er-positionen. Men i moderne fodboldformationer placeres kreatøren ikke altid på positionen bag angrebet. Oftere ser man den kreative spillertype have udgangsposition på kanten. Tænk f.eks. på spillere som Messi, Salah, Neymar og Hazard.

Det er i dén forstand, jeg ser Mucolli og Sousa som kantspillere. De er nemlig (som du skriver, Steen) kreative spillere, som tidligere nok ville spille 10´er-positionen. En force ved både Sousa og Mucolli er i øvrigt, at de kan gå begge veje. Det gør det uforudsigeligt at forsvare imod. Modstanderen skal ikke kun fokusere på at lukke ned for løb mod baglinjen og indlæg til Kjartan. Både Mucolli og Sousa kan også gå ind i banen og kombinere sig igennem. Herinde har de en god legekammerat i Montiel. Alle tre har afslutterkompetencer.

Jeg kan godt lide tanken... :-)

Det traditionelle fløjspil med kridt på støvlerne, fart og indlæg står Malthe Amundsen for, hvilket hans assistrate i den forudgående sæson vidner om. Her mangler vi en lignende type på højre back, der kan løbe solen sort op og ned af kanten.

I kontraspillet handler det meget mere om fart. I den forbindelse kan en fløjtype Gryn måske få en opblomstring i Superligaen, hvor vi har set det bedste fra ham.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Annonce