Generelt en rigtig opløftende indsats. Langt mere fight og løbevillighed!
Synes det så meget interessant ud med Rama og Saied på banen sammen. Dog er jeg i tvivl om, det bliver på bekostning af Schoop, for tror vi kommer til at mangle noget offensivt på den centrale midtbane, hvis de to er inde samtidig. Derfor Montiel over Schoop, men det er kun spekulation. Det er også et rigtig giftigt våben, at have en Montiel man kan sætte ind, når modstanderen er ved at være kørt trætte og der er mere plads.
Derudover så vil jeg gerne rose Sousa. Jeg synes, at det virker til, at han er blevet en mere moden spiller. Han viser stort overskud i flere situationer, ved at holde på bolden eller hvor han spiller sig ud af presset. Derudover gik han forrest og fightede røven ud af bukserne! Så fedt at se på. Der var kun én kedelig situation i først halvleg, hvor han vel bliver snydt for et gult kort for at tyre en bold væk.
Der er dog også en masse ting vi kan lære af kampen i dag. Vi har ikke lige så langt tid på bolden, som i 1. division, så det er med at skille sig af med den hurtigt. Og lad os nu endelig stoppe de børnefejl vi har lavet i de første 2 kampe. Indy for søren da en elendig igangsætning. Generelt bare en dårlig kamp af Indy. Hans udspark var forfærdelige. Det plejede ellers at være en af hans forcer.
Kunne godt tænke mig at se følgende opstilling mod FCK
Indy - Gundelund, Greve, Milosevic, Amundsen - Rama, Saeid, Montiel - Arbnor, Faghir, Sousa
Og så gerne med Briggs på bænken. FCK spiller meget på at komme til indlæg, og der må han unægtelig have en fordel med sin højde. Jeg synes bare, at det er for meget at skifte ventreback hver kamp.
Vejle Boldklub