Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg gætter på samme formation som sidst med Opoku i stedet for Kolinger


Tror det samme! I den situation vi er i nu, tror jeg PS vægter kontinuitet meget højt…
Det endte med både og. Djordjevic og Ponco. Længe siden vi har spillet med to angribere. Forhåbentlig giver det noget offensivt afkast. Drammeh og Höllsberg kommer til at arbejde på midtbanen.

Kom så de røde!
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Når man kigger på gårsdagens artikeltråde, kan jeg forstå at modus operandi er at vi bør gå rundt med bøjet nakke, og generelt planlægge hvordan vi kan/skal rykke op fra 1. Division efter næste sæson... Men det er nok bare ikke min stil! ;)

Er jeg den eneste der kigger på gårsdagens 4-4-2 og tænker at, der kunne være noget der? Hvis vi:

1. Sætter Kolinger ind i centerforsvaret (egentligt hip som hap hvem der går ud).
2. Får Ezatolahi tilbage i "sæsonen 2020-21" form.
3. Får de to nye frontløbere i bedre form, både fysisk og afslutningsmæssigt.

Så kunne jeg godt se antydningen af et kompetitivt Superligahold! Der er selvfølgeligt 6 points op, men det er altså kun to sejre!

Custovic i stedet for Saeid er ikke en mulighed i min bog


Det forekommer mig nu også at PS ser Custovic som højreback, end som central midtbane?
Efter en tur i kulkælderen i går (jeg havde sat næsen op efter sæsonens første sejr, og synes egentlig også, at vi fortjente de 3 point mest), vælger jeg at tage ja-hatten på.

Kvalitetsmæssigt var fremgangen fra AGF-kampen ikke så stor, som jeg havde håbet på. Men det var trods alt endnu en godkendt indsats, og det var godt at se offensiven skabe farlige situationer over en hel kamp, selvom skarpheden lader noget tilbage at ønske.

Vi får et point uden Kollinger. Hans tilstedeværelse er blevet så vigtig, at det gør resultatet mere spiseligt.

Mucolli og Sousa ligner mere sig selv og får skabt meget uro og farlige situationer.

Mølgaard ligner en, der er ved at spille sig i form. God indsats de 60 minutters tid, han holdt.

Höllsbergs energi og gåpåmod er en fornøjelse at følge.

Djordjevic tjekkede ind. Angribere lever af mål…

Ponce og Dimitris viste gode takter - dog skulle Dimitris have set den tværpasning til Sousa!

På minussiden synes jeg, det ser ud til, at vi har hentet to midterforsvarere, der er meget usikre i spilopbygningsfasen. Det er ikke optimalt, hvis vi gerne vi bygge op nedefra. Og Crespo da Silva ligner ikke en spiller, der er i nærheden af en startplads, selvom han kæmper for den position, der nok er billigst til salg. At Ezatolahi ikke spiller, er skidt. PS må simpelthen finde ud af, hvordan han kan passe ind. Han er ALT for god til ikke at blive brugt, og han skal have spilletid for at komme i gang igen. Dog fint indhop af Hetemi, så på den led kan PS godt forsvare sin disposition.

Det ser fortsat ikke specielt godt ud. Men tegningen er der. Der er altså meget mere kvalitet i den trup, end den hidtil har vist. Om ikke andet ved vi det fra sidste sæson, hvor mange af de samme spillere, der er i klubben nu, var bærende kræfter. Savner dog Ojala og Ramadani. Dem skulle vi have holdt på. Om ikke andet til vi havde sikret os, at erstatningerne kunne levere.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
@aussie - jeg så noget af det samme. Det mest spændende var måske næsten, at det gav Mucolli og Souza mere plads og mere at arbejde med.
Niveauet på midten var ikke højt nok, så vi er afhængige af, at Saied kommer tilbage i form, og at PS viser ham noget tillid. Mon der er plads til Schoop, når han er klar igen?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Enig Aussie.

Læg dertil hvis Dom kommer tilbage i gammel form.

Ydermere skal understreges at det som jeg ser det er helt vitalt at Ezatolaghi får en plads på holdet igen. Han skal være noget nær første mand på holdkortet.
Mon der er plads til Schoop, når han er klar igen?


Jeg savner jeg i høj grad anføreren på holdkortet. Jeg tror, Schoop vil passe glimrende ind som den offensivt orienterede på en midtbane med Drammeh, Saeid eller begge. Schoop har været anfører i VB i en efterhånden mange år under skiftende cheftrænere. Det må der være en grund til, og vi savner lederskikkelser på vores hold pt.

Schoops blik for at finde mellemrummene i modstanderens kæder og sætte chancer op derfra ser jeg ikke umiddelbart nogen af vores andre midtbanespiller besidde på samme niveau. Den evne placerede ham højt på assistlisten i Superligaen i 20/21.

Men desværre har det nok lidt lange udsigter, før vi ser Schoop tilbage på 100 pct.

You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Vedr. Ezatolaghi så har han i lang tid ikke vist ret meget af det spil der fik os alle VB tilhængere + superliga eksperter til at juble over hans tilgang. I sidste halvdel af forårssæsonen + her i efteråret er der ikke meget i hans spil der kan jubles over.

Personligt tror jeg at når man spiller i superligaen så kræves det noget outstanding på den centrale midtbane for at kunne klare sig imod de fleste andre etablerede hold. Og det spil Ezatolaghi viste i starten som VB´er var outstanding ift. hvad man kan forvente. Men han har i en længere periode ikke vist det spil og der tror jeg Peter S. tænker han hellere vil afprøve at spille med Drammeh efter at han er blevet sin skade kvit. Dog var Drammeh ikke videre god i gårsdagens kamp mod VFF syntes jeg, men lad os håbe det bliver bedre fremover.

Så hellere end gerne at vi fik Ezatolaghi tilbage i form så han kunne få en startplads igen. Men så må han jo vise på træningsbanen at han har fortjent en startplads. Og får han så chancen, så må han der vise at han skal starte også næste gang.
Liverpool og VB fan siden midt 80'erne. Bopæl v/Silkeborg men trofast VB fan. Sæsonkort til Nørreskoven - Række 12, plads 105
Det er klart, der ikke skal være nogen fripladser. Men det kan undre, at vores nok bedste midtbanespiller i sidste sæson (mit andet bud vil være Schoop, som jo ikke er til rådighed pt.) ikke engang kan bruges som indskifter.

Det er jo ikke fordi, de andre imponerer voldsomt. Höllsberg gør måske lidt, når der tages højde for hans alder og ringe erfaring på højeste niveau. Men Drammeh har vel gjort det ok, og så heller ikke mere end det. Hetemi er uden for bedømmelse pt.

Ezatolahi gjorde det i mine øjne fint, da han blev indskiftet i Århus. Hans boldomgang er bare på et højere niveau end de andres, og han fylder meget i statur og arbejdsradius. Derudover er han rimeligt målfarlig. Jeg håber, PS ikke ofrer ham på det taktiske alter, for med den trup vi har pt., mener jeg ikke, at Ezatolahi er en spiller, vi har råd til at se bort fra.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
At Ezatolahi ikke spiller, er skidt. PS må simpelthen finde ud af, hvordan han kan passe ind. Han er ALT for god til ikke at blive brugt, og han skal have spilletid for at komme i gang igen


Jeg forestiller mig at PS og Skovgaard har Ezatolahi på et special-designet program for at få ham tilbage i topform. Han er spilleren der kan tage den centrale midtbane og give den noget dominans på bolden... Vi skal også passe på at at vi ikke overbelaster Høllsberg. Så der er virkeligt brug for Ezatolahi!

Generelt synes jeg dog at PS/Skovgaard har mange udfordringer! Vi er ni kampe inde i turneringen, men der er en del spillere der stadigt skal doseres og/eller helt genopbygges. Mølgaard og Drammeh skal bygges helt op efter skader, uden at få tilbagefald. Ezatolahi kom enormt sent på sommerferie på grund af landskampe, og da PS så endeligt havde tiden med Holstein Kiel og Vordingborg kampene, var han afsted igen. Han har behov for en reel pre-season! Djordjevic og Ponce ankom i "basic" form, men mangler en del for at kunne køre på 90 minutter, uden risiko for overbelastningsskader... Vi skriger vel også alle efter igen at se Dom på banen i den røde trøje :D Er dog bange for at han nok mere bliver en joker til foråret.

Og Crespo da Silva ligner ikke en spiller, der er i nærheden af en startplads, selvom han kæmper for den position, der nok er billigst til salg


Indrømmet, jeg havde ikke forventet meget af ham på det korte sigt. Brasilianske forsvarsspillere er fantastiske på bolden, men mange af dem er ganske enkelt ikke på et særligt højt taktisk niveau. Det var vel mere eller mindre det samme med Dantas? Heron er indkøbt på det langsigtede potentiale, og PS kan være en god lærer for at coache potentialet ud af ham...

Mon der er plads til Schoop, når han er klar igen?


Spørgsmålet er vel om Schoop overhovedet bliver klar til fodbold på Superliganiveau igen? Allerede i de første efterårskampe, før den seneste skade, virkede han langsommere i tanke og udførelse end tidligere... Kunne godt se ham som en "ekstra spillende træner", og supersub når der skal ro på?
Annonce