Snak

Mere indhold efter annoncen
Samarbejdet med VIES leverer igen :) https://vejle-boldklub.dk/vb-skriver-kontrakt-med-andreas-tomaselli/


Ja det virker til at der hvert år kommer nogle stykker ombord på U17 holdet som så måske bliver i klubben de efterfølgende par år. Super godt samarbejde uden at jeg dog har et overblik over hvor mange der så får chancen på 1. holdet efterfølgende.
Liverpool og VB fan siden midt 80'erne. Bopæl v/Silkeborg men trofast VB fan. Sæsonkort til Nørreskoven - Række 12, plads 105
"Træneren oplyste, at VB starter op igen den 13. juni, hvor han forventer, at det meste af truppen er på plads" - Det er dagen før dagen før dagen før dagen, hvor arbejdet på oprykningen starter :) Med mindre vi oplever et sandt tæppebomberi af nyheder, blev Prelec forventning om at have det meste af truppen på plads fra start, vidst mere til et håb... Men så får han da mulighed for at se flere fra akademiet an i de indledende faser. Kan forstå fra Tomaselli signingen at han skal deltage i træningen, ikke ofte vi ser spillere fra U17 blive inviteret med. 1. Holdstruppen er lige nu på 20 mand på hjemmesiden (plus Busuladzic/Ravn, minus de skadede Hetemi/Custovic), så det burde vel give muligheder for en 5-7 af de unge for at suge erfaring til dem!
Kontraktudløb/lejeaftale ophører sommeren 2022:
Var det ikke Ekstra Bladet der skrev at man arbejder på at få kontrakt med Miiko Albornoz og Ebenezer Ofori. Personligt håber jeg også at Alexander Brunst får en ny kontrakt.

Udlejede spillere:
Af spillere vi har udlejet må vi jo se hvad der sker med Manjrekar Jame, German Onugkha, Adam Jacobsen, Saeid Ezatolahi og Lukas Engel. Tror der er en stor chance for at de 2 sidste bliver solgt.

Udløb sommeren 2025: Man har tidligere kunne læse i VAF tror jeg det var at man nok ville udleje Kevin Custovic.

Stort set resten af truppen har kontrakt 1 år eller mere så lad os se om nogle af dem bliver solgt og om der så kommer erstatninger ind.
Liverpool og VB fan siden midt 80'erne. Bopæl v/Silkeborg men trofast VB fan. Sæsonkort til Nørreskoven - Række 12, plads 105
Jeg tvivler stærkt på at man indregner Manjrekar James, German Onugkha, Adam Jacobsen, Saeid Ezatolahi og Lukas Engel i 2022-23 planerne, så ville det nok allerede være kommunikeret... I forhold til Custovic skal vi nok først høre om hans skade er helet. Tvivler på at nogen klub vil leje ham før han kan træne/spille 100%... Ofori, Albornoz og Brunst tror jeg er lige til. Set ud fra at de ikke blev fjernet fra hjemmesiden efter sidste kamp, er det nok spillere man gerne vil forlænge med. Men mon ikke deres agenter først lige vil bruge nogle uger på at afsøge markedet for "bedre muligheder"? De er vel under kontrakt til udgangen af måneden, så ikke noget der bør stoppe dem fra at træne med...
Tænker heller ikke, at man indregner de udlejede spillere, men omvendt hænger man jo på lønnen, hvis der ikke kan findes nye aftaler. Med M. James kan man bare ophæve, så må det koste det, som det koster, men jeg tænker at specielt ved Saeid og Engel, at der må man insistere på, at de kommer tilbage, hvis de ikke sælges eller lejes ud igen.
I forhold til opstart, så løber mange kontrakter til 30/6, så de må jo skulle møde op, hvis de ikke har fået ny arbejdsgiver inden. Det bliver mega spændende at følge resten af transfervinduet, og jeg håber egentlig bare, at de får solgt dem, der skal sælges hurtigst muligt, sådan at truppen har ro til at forberede sig, og at det bliver med de spillere, der også skal spille i NB Ligaen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja ja, Mølgaard salget var nok et af de mindst overraskende i VB historien. Og da vi intet hører til en Mucolli-forlængelse, er han nok den næste på affyringsrampen ;)

Så skal Gundelund bare spille op til potentialet, og så må vi se om Høllsberg bliver hans backup? Han spillede flere U19 kampe som højre wingback i foråret, VAFO hører også at det er en mulighed. Det ville give lignende karriereudvikling Mølgaard/Høllsberg :)
Klasse nyhed! Busuladzic og Ofori kan blive et stærkt motorrum! https://vejle-boldklub.dk/vejle-boldklub-kober-ebenezer-ofori/
Stærkt signal at vi køber Ofori. En profil i foråret på en central position.

Stadig en masse løse ender og ting der skal på plads, men vi er på rette vej. Indtil videre ser genopbygningen fornuftig ud. Eneste mindre bekymring er hvorvidt vi finder ham der kan skabe/lave 10+ mål.
Vejle Boldklub 130 års stolthed
Det undrede mig også lidt hvis planen var at holde på både Brunst og Hägg Johansson efter nedrykningen. De er begge for gode til bænken i 1. Division, så en ville blive utilfreds… Ser ud til at de satser på Hägg Johansson? Og interessant med spekulationen om Richard Sukuta-Pasu. Kan det være Nicolaes “Albentosa-løsning” til angrebet? En spiller i slutningen af karrieren som har spillet i gode ligaer, uden det sidste afgørende gennembrud? https://vafo.dk/artikel/blev-far-forleden-dag-og-kan-snart-være-fortid-i-vb
Bredahl til Vejle

Ganske uopfordret vil jeg gerne ønske jer tillykke med Bredahl i Vejle.
Han er den mest scorende spiller på FCN´s akademi og u-hold nogensinde, og ham er vi mange der er kede af at se forlade klubben.

Han kan spille som både venstre wing og spidsangriber, og det er også fra disse positioner, at han har scoret et hav af mål på u19.

Han har ikke klaret omstillingen fra u19 til førsteholdet i FCN. Hvorfor ved jeg ikke, men han er tydeligvis for god til u19, men for dårlig til FCN´s førstehold i Superligaen, så forhåbentlig kan han få vendt bøtten hos Vejle i 1. Division for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han sagtens kan begå sig i Superligaen.
FCN
Annonce