Snak

Hvordan er stemingen efter de to første runder i Superligaen?

Jeg synes, at meget af det, der er blevet talt om op til sæsonstarten, er blevet bekræftet. På mange parametre kan vi godt spille med, men vi har også nogle udfordringer, der skal løses.

Vi ser organiserede og solide ud defensivt. Vi lukker godt nok tre mål ind mod FCK, men deres offensiv er også i en liga for sig selv. På en svær udebane mod AGF så vi komfortable ud defensivt, indtil vi blev reduceret til ti mand.

På midtbanen viser Ofori ikke uventet superliganiveau, og der bliver leveret fint på organisation og indsats. Men det kniber med at holde fast i bolden og få noget organiseret spil sat op. Her savner vi Saeids kølige boldomgang.

På den sidste tredjedel er jeg positivt overrasket over, hvor meget vi kommer frem til mod FCK. Ikke uventet mangler skarpheden dog. Det skal der laves om på, hvis vi skal overleve. Men trods alt positivt at chancerne bliver skabt.

Jeg er forsigtig optimist bedømt på sæsonstarten.

Jeg har det sådan at jeg rent faktisk troede det kunne have set meget værre ud efter de 2 første kampe da vi før har set at når vi gik ned så raslede målene ind men det gjorde de ikke denne gang. Vil mene at vi sagtens kunne med lidt held have mindst et point nu. Det har vi ikke og kan vi så få det mod Silkeborg på fredag?

Syntes vi mangler en del i offensiven så vores forsvar har faktisk alt for meget at se til fordi den ikke er hvor den skal være. Håber alligevel at vi kan tage point mod et Silkeborg hold som er til at tale med men de kommer også til en del chancer så igen en masse arbejde til de bagerste. Forventer dog ikke at de sådan kan splitte os som FCK gjorde i perioder men det er da helt sikkert noget de har tænkt sig at prøve nu de så hvordan man gør.

Ville være skønt at komme på tavlen med 3 dejlige point.

Jeg er positivt overrasket over, hvor mange chancer vi har kunnet spille os frem til - specielt via den hurtige omstilling, men som forventet kniber det gevaldigt med den sidste afslutning. Der har vi ikke kvalitet nok. Jeg er nervøs for om vi er stærke nok med bold i de kampe, som vi skal vinde, hvem skal bringe det kreative element i det offensive?
Defensivt er vi stærke omend det er tydeligt, at vores forsvarer ikke kan lide små hurtige fyre, som FCK stillede op med (hellere Corner typer end f.eks. Larsson og Roony).
Det er glædeligt, at de nye ser ud til at forstærke os, hvis Musa kan score også, så bliver vi glade for ham. Spændende at vi nu kan kaste lange indkast, håber at det våben vil blive brugt endnu mere end vi har set indtil nu.

Bortset fra en håbløs aktion i Århus, hvor en friløber fes ud i ingenting, har Musa leveret et godt indtryk i de første kampe. Derudover bliver det jo spændende at se, hvad Jasin kan bidrage med. Egentlig synes jeg også, at Onugha og Kirkegaard er kommet udmærket fra start. Spørgsmålet er dog, om det er nok. Indtil videre har ingen af vores offensive spillere scoret. Det må gerne komme mod Silkeborg.

Nicolae trækker forhåbentlig en kanin op af hatten, inden vinduet smækker i. Men det er sgu ikke nemt at finde en angriber, der kan score 10+ mål i vores situation.

Mon vi kan leje Mads Hansen i FCN trist at så stort et talent ikke spiller mere (Uhyggelig stærk trup i FCN).

Hvordan er stemingen efter de to første runder i Superligaen?

Indrømmet, jeg HADER at tabe fodboldkampe! Virkelig dårlig taber… Men når det så er sagt, har vi et-målsnederlag mod to Top-3 hold fra sidste sæson. Defensiven og midtbanen har set så solide ud som forventet, mens offensiven vel nærmest har været mere lovende end forventet? Noterer mig også at det meste af debatten efter de to kampe, mere har centreret sig om modstanderfans forsøg på argumenter for hvorfor “det ikke var smalle sejre”, end os der forsøgte at dække over at være blevet kørt over…

Prelec store opgave bliver at holde positiviteten oppe hos spillerne, og få dem til at forstå at på mange punkter ser det lovende ud. En offensiv “signature signing” med garanterede mål i støvlerne ville også hjælpe, men indtil da skal alle fortsætte udviklingen!

Hvor var kampen i lørdags helt fantastisk at overvære på stadion. Det var simpelthen noget af det fedeste, som jeg har oplevet de seneste 8 år, hvor jeg har haft sæsonpas.
Jeg har lige set første afsnit af den DR-serie, som handler om dansk fodbolt i lyset af Jammerbugt og Brøndby, som er blevet overtaget af udenlandske ejere.
Det er en tankevækkende udsendelse, men som VB´er, ja så må jeg sige, at vi har været usandsynlig heldige. Det der berettes om i udsendelserne, har jo slet ikke været på tale i VB, og her må man vel sige, at ledelsen har gjort sit hjemmearbejde til et 12-tal. Dem af os, som har lyttet til podcast-formatet Ekkoet i Nørreskoven vil vide, hvordan transformationen til VB anno 2023 er sket, samtidig med at Henrik Tønder også har forklaret, hvad der er klubbens DNA via app´en (fællesskab) vil vide, hvad det er, som vi kæmper for i Nørreskoven. Jeg deler i hvert tilfælde slet ikke de følelser af svigt, som fans af Jammerbugt og Brøndby giver udtryk for, efter at udenlandske ejere har taget over. Jeg kan heller ikke mærke det, når jeg er på stadion, og det er i virkeligheden meget interessant. Hvad er forskellen?

Jeg tænkte, da jeg havde set første afsnit af serien her til aften: Hvis en journalist prikkede mig på skulderen et sted på Søndergade, og spurgte mig, hvad er det, som VB anno 2023 betyder for dig, ja så ville jeg svarer følgende:

Jeg kommer på stadion lige så ofte jeg kan. Min onkel, som nu er død, lærte mig da jeg var barn, at VB var de største, og det var naturligvis fordi, at jeg var barn i 1970´erne. Min engelsklærer i syvende klasse var Tommy Troelsen, som var én af de første til at vinde the dobble i 1958 i DK med VB. En anden af mine onkler har fortalt, at den gang i 1958 var han også på stadion, og som dreng lå mang den gang på græsset ved sidelinien under kampene. Han har derfor været med til at se nogle af de gamle helte, så her blev kærligheden grundlagt.

Jeg kan kun finde svaret i, at vi her i byen har en meget lang og tæt historie med dem, som gennem tiderne har tegnet VB, og at den lokale forankring er utrolig stærk stadig. Ellers ville det simpelthen ikke kunne leve så stærkt den dag i dag. Det er fantastisk, og meget bekræftende som VB fan.

Den tætte forbindelse mellem klubben, spillerne og byen var i hvert fald engang unik for Vejle Boldklub. I min barndom i starten af 80’erne var den lokale forankring fortsat meget stærk. Der duftede af fodbold overalt.

Et par gader fra mit barndomshjem boede Johnny Hansen, der vandt den nuværende Champions League tre år i træk med Bayern München i 60’erne. Johnny var dus med høj som lav og fortalte gerne historier fra de mest succesfulde år i Bayerns historie. En dag fik han sågar besøg af selveste Kaizer Franz.

På skolen underviste elegantieren fra Gladbach, Ulrik le Fevre, i engelsk. Og mon ikke også i tysk? En af hans mere udfordrende elever hed Thomas Gravesen. Blandt de forældre, der hentede ungerne i skolen i de første år, var Allan Simonsen og Julian Barnett.

Tommy Troelsen og Ulrik le Fevre var langt fra de eneste skolelærere blandt VBs legender. Ole Fritsen var også lærer før den professionelle karriere. Karsten Lund, der vandt “The Double” med VB I 1978, og også har landskampe på CV’et, var vist også lærer. Han var desuden en dygtig badmintonspiller og frivillig træner for børn i den lokale klub.

Der var fodbold overalt. Fortid, nutid og fremtid. Og fordi mange af spillerne var lærere eller engageret i det lokale foreningsliv, havde de en nær relation til børn og forældre i lokalsamfundet. Det var almindelige mennesker, der var almindelige menneskers naboer eller venner, og som man kunne møde i Brugsen eller ved pølsevognen og tage en snak med. Samtidig var flere af dem blandt de bedste spillere, som dansk fodbold har fostret - og den ene af dem den bedste, hvis man spørger mig ;-)

Cykelturene til kampene i Nørreskoven på den tid var altid fyldt med en forventningens glæde om flot teknisk og offensiv fodbold. Og sejr. Og forventningen blev som regel indfriet.

Ingen tvivl om, at det er specielt for en by af Vejles størrelse at have haft en så fremragende klub som datidens VB. Den tid er forbi og kommer ikke igen. Professionel fodbold anno 2023 er noget andet. Men det er smukt at tænke tilbage på. Og der er næppe tvivl om, at VBs storhedstid - der var en ægte storhedstid - betyder, at klubben ikke bare lokalt, men også rundtom i landet, har en særlig plads i mange fodboldhjerter.

Det giver noget at bygge videre på i dag. Den store opbakning til VB - trods årtiers skuffelser - skyldes i høj grad historien, legenderne og den dybe forankring i byen. Det er historien om denne særlige forbindelse mellem klub og fans, som mange klubber forsøger at “sælge” i dag, hvor det i højere grad kan diskuteres, om den er reel. I Vejle var den meget virkelig. Jeg føler også, at den er der i dag. Men på en anden måde.

Indspark fra Morten Bruun om “det nye VB”:

https://sport.tv2.dk/fodbold/2023-08-01-er-det-lige-meget-med-danske-spillere

Selv har jeg det sådan, at det ikke betyder noget, om spillerne er danske, så længe de kæmper for trøjen. Og det er da fedt, når en spansk kriger med Rauls imponerende CV kaster sin kærlighed på vores by og klub og bringer vikingetiden på vejleegnen til live igen.

Det er dog slet ikke ensbetydende med, at jeg ikke elsker at se et lokalt talent komne igennem til 1. holdet. Jeg glæder mig meget over, at en stor del af de danskere, vi trods alt også har i truppen, er fra eget akademi. Det er en vigtig del af VBs DNA at udvikle spillere.

Morten Bruun overser også nogle nuancer. Spillere som Ofori og Albornoz har rigtigt nok ghanesisk og chilensk pas, men de er begge velbevandrede i skandinavisk fodbold. Det er bl.a. det, de er scoutet på, ud over deres gode fodboldevner. Begge har været nemme at integrere på holdet.

Derudover synes jeg, at Bruun lyder lidt som de gamle mænd på ståtribunen på det gamle stadion, der kunne få halve og hele kampe til at gå med at tale om, hvordan alting var bedre før i tiden. Både klubbens ledelse og fans er mere pragmatiske og realistiske i dag. Mange drømmer nok om at komme tilbage til den teknisk besnærende og offensive spillestil. Det gør jeg også selv. Men jeg oplever også en accept af, at der er VB ikke lige nu. Efter Mucolli skiftede til IFK, er den klassiske VB-profil ikke for alvor repræsenteret på holdet længere. Det er ærgerligt, men sådan er vilkårene pt.

at Vejle Boldklubs tilhængere tilsyneladende er fløjtende ligeglade med, om spillerne kommer fra Bredballe eller fra Banjul

I mine øjne er ovenstående kernekommentaren, der viser hvorfor Bruun ikke helt har forstået det endnu. Vi tilbeder vel lige netop vores spillere fra Bredballe, Hedensted, Skibet, moderklubben etc. Spillere der er vokset op i lokalområdet, spillet ungdomsfodbold i Future Vejle samarbejdsklubberne, og dernæst gået gennem Akademiudviklingen i klubben. Disse spillere er kernen af vores nuværende lokalforankring, og en vital del af den nuværende strategi.

Men når det derefter kommer til at hente spillere udefra, betyder det absolut intet for mig om disse bliver fundet i Banjul eller København! Det vigtigste for mig er, at de har kvalitet, personlighed og villighed til at ofre sig når de trækker i trøjen…