Redigerettors 18. apr 2024
Onugha må ind på toppen igen mod Hvidovre. Han er ikke så god en presspiller som AK, men han er trods alt den eneste spiller, vi har, der scorer mål regelmæssigt, og desuden er han en god opspilsstation.
Noget håb om at se Emma mod Hvidovre? Vi kunne virkelig godt bruge noget ekstra at skyde med!
Midtbanen har også en aktie i, at vi ikke scorer nok mål. Jeg ser gerne, at Ofori eller Francois skiftes med Barry fra start.
Gundelund har skabt en del fra kanten i løbet af sæsonen. Ham skal vi have med i det offensive spil. Måske bør han prøves af på midtbanen? Albornoz er desværre en skygge af sig selv. I sidste sæson var han et af vores stærkeste offensive kort. Hvad gik mon galt der?
Generelt er vores offensiv markant svækket i forhold til sidste sæson, hvor angrebet heller ikke ligefrem sprudlede i foråret, så på den baggrund er det vel ikke vildt overraskende, at offensiven er udfordret på superliganiveau.
Heldigvis har vi en stærk defensiv, og vi scorer da også et mål i ny og næ. Vi må håbe, at det er nok.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp