Umiddelbart er Bestyrelsen vel som forventet? Stærke lokale erhvervsprofiler. Fem af de seks bestyrelsesmedlemmer repræsenterer de største aktionærer i den nye ejergruppe. Gert Egs juridiske baggrund og historie i VB, gør ham til det oplagte valg til at repræsentere klubben.
Jeg ser faktisk ikke den (mulige) nye Rekrutteringschef have den store indflydelse på Steen Tychosens rolle. Reelt vil han komme til at erstatte Marius. Hvis vi kigger på det tidligere setup var Marius ansvar reelt kun eksekvering, mens det overordnede sportslige strategiansvar lå hos Zolotko. I det nye setup overtager Hemmersam det overordnede strategiske ansvar fra Zolotko, mens den nye Rekrutteringschef vil overtage Marius ansvar for eksekvering. Dog interessant at se dem binde U19 holdet tættere ind i strategien. Steen Tychosens rolle som Akademi-leder ligger lidt udenfor ren rekruttering (meget administration oveni). Det er vel nærmere Marc Pedersens rolle (Chefscout & Rekrutteringsansvarlig på Akademiet) der kan blive berørt af det nye setup. Jeg noterer mig dog at Marc Pedersen pludseligt var med på billederne af de seneste par ungdomskontrakt-indgåelser (Østergreen og Engmark), så det er muligt at hans rolle ændrer sig en smule også...
Regnskabet er som et øjebliksbillede naturligvis skidt. Men med Provstgaard salget og en ny strategi på vej, vil jeg nok afvente detaljerne før det langsigtede kan evalueres.