Det endte med nederlag og endda et, der burde have været endnu større. Det er der ikke noget underligt i. Et kig på Derbys bænk alene, afslører forskellen i styrke. Offensivt havde de f.eks habile folk som Bent og Weimann at smide ind, såfremt den potente trio Martin, Russell og Ince fejlede. Vi havde en 17-årig Enobakhare, der tydeligvis er meget langt fra at være seniorklar. Vi havde en Ojo, der viser glimt af styrke, men stadig er langt fra at være en stærk Championship spiller. Han startede da heller ikke, men var erstattet af Wallace, der måske nok har potentiale, men indtil videre ligner en gennemsnitlig spiller på dette niveau. Så var der VLP, som er røget helt ud i kulden, samt Nathan Byrne, som man af uransagelige grunde spenderede 1 mio pund på, selvom Jackett tydeligvis ikke mener han er bedre end hvad vi har. Og apropros de 1 mio, så var det dem man fik for Stearman, et salg, der efterlader os med et af Championships mest urutinerede forsvar, der sejler så snart det kommer op imod noget der ligner klasse. Det mest uhyggelige er dog, at vi i den grad er på skideren når/hvis Hause eller Batth får karantæne eller bliver skadet. Ikke fordi de er super gode, men fordi der ikke er nogen alternativer, bortset fra klovnen Ebanks-Landell(der er skadet nu, samt en eller anden 17-årig akademi spiller.
Truppen ubalance understreges dog af, at vi samtidigt med, at truppen har kolossale huller, har "råd" til at sende syv spillere ud på låm, der alle (nmed undtagelse af Graham) er i en aldersklasse hvor de enten burde være en del af 1.holdet eller sælges. Tre af dem er centrale midtbanefolk køb af Jackett, mens to af dem er wings. Vi er nemlig nærmest overbefolket med gennemsnitlige midtbanefolk og wings, men har kun to seniorangribere og fatale mangler i forsvaret. Det er helt galt og pilen må der pege på Jackett og sportschef, Kevin Thelwell. Fair nok at man ikke har mange midler at arbejde med, men man har dælme heller ikke brugt dem man har fået særligt kvikt.
Når alt det er sagt er det ingen skam at tabe til Derby. Er det 20 mio pund de har brugt? Vores hold er derimod et udviklingshold og et vidnesbyrd om, at det Morgan har efterladt os med, er et fremragende infrastruktur, men et hold, og en sportslig vision, der må gå ud på at bygge Championships svar på Crewe.
Det er selvfølgelig ikke kun "doom og gloom". Der var klasseforskel mellem os og Derby, men det er der ikke mellem os og Brentford, eller os og de fleste andre hold i rækken. Derfor kan de unge gutter også sagtens overraske og spille os frem til en habil placering bedste halvdel og måske en play-off. Der vil januar dog være meget afgørende. At vi ikke køber i januar, er der vel næppe tvivl. Men sælg Afobe og muligvis et par andre af de faste og så er vi den grad på skideren...