Snak

Mere indhold efter annoncen
Kennys sæde begynder efterhånden at blive små lunt, og det kunne nemt blive rødglødende tager man de næste 5 kampe i betragtning, måske på papiret Bristol undtaget. Det lignede ellers en kærkommen optur der kunne brygges videre på, den vi havde op til landsholdspausen.

Al den lettere mumlen i hjørnerne om Afobes mulige afgang, en snik snak der vel har kørt lige siden Sako blev afskippet, det ligner desværre efterhånden et realistisk scenarie, og man kan dårligt fortænke ham i det, hvis valget står imellem topklubber i championship, eller sågar en tjans i Premier league. Vi fremstår jo ikke som en klub med en klar plan for større ting, tværtimod som sagt før, agerer vi som en klub uden nogen form for lyst til at investere det nødvendige for at rykke os, så mest af alt fremstår vi som en rugeklub for de klubber som har store sportslige ambitioner.



Jackett ville være i grundig fare for at få sparket hvis vi havde en ejer der interesserede sig for klubben. Morgan har selvfølgelig sat klubben til salg, men formelt set er han stadig ejer. Hans engagement er dog præcist det samme, som da han ikke havde sat klubben til salg.
Som det er nu, er Jackett den perfekte mand for Morgan. Han bevarer status quo og klager ikke over forholdende. Han rykker os med garanti ikke op og han rykker os næppe heller ned.

Jeg har i øvrigt altid været stor fan af Jackett og mener stadig han i høj grad er offer for egen succes og de forventninger, der blev skabt i kølvandet på sidste sæson, der gik over forventning. Tabet af Sako og Dicko, var ikke hans skyld og da de stod for mere end halvdelen af holdets mål, er der tale om et gigantisk tab, der ville ramme enhver klub på dette niveau hårdt.

Der er dog alligevel en del man kan bebrejde ham.
Eksempelvis har han muligvis ikke haft beløb af gigantiske dimensioner at arbejde med, men han har dog haft noget.
Han brugte f.eks. over 2 mio pund på Coady, der nok er god, men dog alligevel ikke meget bedre end Price. Han solgte Stearman og brugte pengene på Nathan Byrne, således at vi nu har 3 højre wings i truppen, men et gabende hul i forsvaret.

Vi har blot 4 forsvarsspillere og to angribere på seniorniveau at gøre godt med til på lørdag og den ubalance skyldes altså ikke Morgan, men Jackett og sportsdirektør Kevin Thelwell.

Derudover er de taktiske absurdigheder, som f.eks. at bruge Afobe andre steder end i angrebet, at bruge Edwards som venstre wing, samt åbenbart ikke at være i stand til at få holdet til at forstå simple taktiske principper omkring genpres, afstand mellem kæderne, forsvar ved dødbolde, samt hvor højt eller lavt man skal stå på banen. En del af dette hænger selvfølgelig også sammen med manglende lederskikkelser på banen, der kan tage ansvar for den slags. Men det er vel også managerens ansvar, at få fat på den slags folk.

At Afobe sælges til januar er jeg ikke i tvivl om. Med lidt uheld er hans værdi også faldet, da hans fejlplacering længere tilbage på banen vil koste mål. Han sælges nok til udsalsgpris på omkring 4-5 mio pund og Jackett vil fyre en fin lille tale af om, at man solgte ham af sportslige grunde for at forstærke andre områder af holdet. Det sidste vil Jackett i øvrigt forsøge at høre ved spendere 1 mio hver på fire gennemsnitlige Championship spillere, der ikke forstærker holdet og som sendes ud på lån efter et års tid...

Som så ofte før i mine 25+ år som Wolves fan, gælder det om at få det bedste ud af de kriser vi altid render ind i. Således agter jeg at tjene lidt klingende mønt, når vi får en på hatten mod velorganiserede mandskaber som Boro, Bluenoses, og Burnley i de kommende kampe. Nuvel har Boro ikke vundet i tre kampe, men det har været mod stabile hjemmehold som Cardiff og Reading, mens smutteren mod Fulham vel var en enlig svale. Sidst vi mødtes, kørte deres reserver vores ditto over og jeg forventer det samme sker i morgen, dog med begge hold i stærkeste opstilling. Det vil sige, vi har godt nok Iorfa ude med skade, men Doherty er en fin afløser, med den lille hage, at han er bedre end Iorfa offensivt, men langt ringere defensivt.

Odds 2.20 på Boro sejr er ren foræring, 2.90 på føring ved halvleg og odds 4.00 på sejr med to mål eller mere. Jeg har spillet på det hele og forventer en fin indtjening, når vi når til i morgen kl.17.50...

PS: Om jeg håber vi vinder? Ja selvfølgelig da. Har jo ikke sat familieformuen på det. Blot nok til at hente lidt trøst i nødens stund. Det ville i øvrigt ligne os, at vinde når vi er mest i modvind. Sådan plejer det at være! Sejr på en heldigt mål, 1-0, efterfuldt af triumferende taler om ny storhed og oprykningsdrømme i ugens løb, og en Jackett, der taler om, at det kun var et spørgsmål om manglende selvtillid, Moxey der kommer ud af busken, som han altid gør i sejrens stund....Wolves fans der går amok på nettet og håner alle "sortseerne" og de "lidet troende"...hvorefter vi tager til lokalopgør i Birmingham, taber 3-0 og bliver kørt midt over...

I onsdags lignede vi Yeovil Town og i dag ligner vi Bayern München, med afleveringer der sidder lige i skabet og et velfungerende genpres! Man ville undres, hvis ikke det var så typisk Wolves som noget kan være.
Der er på ingen måde tale om at vi er overlegne, men vi spiller bare rigtig fint med og er såmænd også foran, efter en fremragende mål, hvor McDonald lagde en Laudrupsk aflevering i dybden til Golbourne, der kom stormende ned af venstre flanke og smækkede bolden ind i feltet hvor selveste Dangerous Dave kom flyvende og pandede bolden i kassen og sendte Molineux i ekstase.
Nu bliver det spændende om vi kan holde ved, men god start!

I øvrigt ros til Jackett for opstillingen. 4231 som vi er bedst til. Afobe op foran hvor han er bedst og Dangerous Dave ind på den eneste plads, hvor han bidrager, nemlig som offensiv midt og så to lyn på hver sin fløj i Byrne og Van La Parra!!

Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja hvad kam man sige? Vi har et par gode muligheder for at øge føringen, men så slappede vi af og gav Fabrini et kvarters tid til at lægge bolden til rette på kanten af feltet og hamrer bolden forbi Martinez, hvorefter Byrne med en håbløs oversatset tackling begik straffespark og så var vi bagud. Downing smukke scoring på frispark til 3-1 er der ikke så neget at gøre ved, men et rigtigt surt nederlag i en kamp som vi havde godt styr på.

Det hjalp naturligvis ikke at Jackett var nød til at møblere om undervejs. Hause gik skadet ud, og da vores cheftræner mener at det var fornuftigt at sælge kaptajn Stearman var vi uden en forsvarsspiller på bænken, så Coady måtte trække ned bagi. Det hjalp heller ikke at Jackett valgte at skifte VLP ud, frem for Edwards eller Byrne, der begge var helt smadrede efter en time, da ikke har spillet fuld tid længe.

Men en anden dag, kunne vi såmænd have vundet den her og det er vel det positive, der kan tages med fra kampen...trods alt.
Hvor meget vandt du ?
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Ikke så meget, kun omkring 200. Havde ikke smidt ret meget på det. Men selvfølgelig altid fint at vinde lidt:)

Hause ude i 4-6 uger og det forlyder fortsat at man leder efter defensive forstærkninger.

Jeg smilede dog lidt af følgende fra lokalavisen i går:

"Wolves have been in the market for a centre-half on loan in recent weeks but their efforts have proved fruitless.

And boss Kenny Jackett said experienced defenders were ‘at a premium’."

Ha ha, man har altså kigget efter forssvarspilere, men de rutinerede af slagsen er ret dyre....

Jaså? Hvorfor hede hulen solgte man så kaptajnen for 1 fucking million pund til en ligakonkurrent? Arrrrhhhh!!!!

Men når Jackett nu flere gange har udtalt sig om de defensive mangler, behovet for noget rutine i defensiven og nu dette så efterlades man med to muligheder. Enten var salget af Stears, ikke Jacketts ide, eller også er manden idiot. Jeg tror mest på det første, men håber i så fald at manageren før eller siden toner rent flag. Lige nu fremstår han nemlig som en stor klovn. Men ok, hellere fremstå som en klovn og have et job end at åbne munden og få en fyreseddel. Ikke at man ikke forstår ham....selvom det må være irriterende at skulle stå på mål, for noget der umuligt kan have været en sportslig beslutning.



Jeg er helt på det rene med, at der reelt var mulighed for, at Jackett i ramme alvor mente at Hause var tæt på at være bedre end Stearman og at der derfor var god mening i at sælge ham og så bruge penge på Byrne, velvidende at VLP formentlig også blev solgt. Stearman er da heller ikke klasser over Hause. Men han har lige de 300 kampes mere rutine, der er brug for i pressede situationer og som er guld værd når der tryk på og det hele er ved at vælte. Læg dertil at Ebanks-Landell ganske enkelt ikke er god nok og så havde det stadig givet mere mening at beholde Stearman og så lade Hause stå i "mesterlære" lidt endnu.

Annonce