Snak

Mere indhold efter annoncen
Det kører for klubbens PR department:

https://pbs.twimg.com/media/CbfzqMUW4AAqnWV.jpg:large

"This is his love, like his fathers before, watching Billy then Bully, the Cat, Doug and more..."

Det blev formodet, at der med "Doug" blev hentydet til legendariske Derek Dougan og ikke Dougie Freedman, men tvivlen meldte sig selvfølgelig eftersom Dougan altid blev refereret til som "The Doog", aldrig "Doug"...

En lille svipser selvfølgelig, og i medgangstider ville den blot være blevet grinet overbærende af, men i en tid med stor afstand mellem klub og fans, hvor man så i et patetisk forsøg på, at sælge næste sæsons sæsonkort, kører på klubfølelse(fordi man ikke har andet, at sælge), er det dælme kikset, at stave en af klubbens største legendérs navn forkert...

Det siger lidt om sæsonen, at det at jeg i morgen skal følge med min søn på 2 år til børnefødselsdag, lige nu faktisk er en mere attraktiv option, end at tilbringe endnu en lidelsesfuld eftermiddag foran radioen...

Lur mig om vi så ikke spiller drømmebold og vinder sikkert, mens jeg sidder der klistret ind i boller og kakakomælk med klamme små 2-årige, der kravler rundt på mig og råber mig ind i øret...
1 skud på mål i kampen, en spilfordeling der hed 70-30 i Huddersfields favør og alligevel mente Jackett at det var ufortjent vi tabte. Han stillede i øvrigt op uden truppens to bedste midtbanespillere og med den defensive midtbanemand, Tommy Rowe som venstre midt. Han undlod desuden, at skifte ud, selv efter at vi kom bagud, og hævdede efter kampen, at vinden var skyld i at vi ikke vandt.

Havde vi haft en ledelse med bare en snert af sportslig ambition, så havde han fået sparket. Fair nok at truppen er svag og man lider under, at de bedste spillere er solgt, men lige nu får Jackett alt for lidt ud holdet, og gør tilmed tingene værre for sig selv med helt bizarre opstillinger, samt en nærmest apatisk tilgang undervejs i kampene.

Er ikke sikker på, at det løser ret meget, at fyre Jackett, men noget må der ske. Det må da også give uro i truppen med en manager, der virker totalt rådvild.

Problemet er vel bare, at der reelt ikke er nogen ledelse af klubben lige nu, hvis man ser bort fra Jez Moxey, der vil skide det sportslige et stykke, så længe der er plus på bundlinjen.

Lige hvad vi manglede. Van La Parra med en hjernedød Instragram opdatering, der har fået Wolves fansene helt op i det røde felt:

http://www.expressandstar.com/sport/wolverhampton-wanderers-fc/2016/02/22/rajiv-van-la-parra-risks-wolves-fans-fury/

Hvad er det med fodboldspillere og manglende situationsfornemmelse i forhold til hvad man skriver og lægger op på sociale medier?
3-0 nederlag til Brentford her til aften. Ikke et mål for lidt. Den kunne nemt være endt 4 eller 5-0.

Jackett forsøgte sig med en mere offensiv opstilling med Mason og Siggy fremme, VLP og Byrne på fløjen og så McDonald og Coady i midten. Intentionen var god nok, for vi har skabt for lidt på det sidste, men det gav bagslag, da vores elendige forsvar, nu var uden den ekstra beskyttelse, i form af en ultradefensiv midtbane.

Fire lette mål scorede de. Ingen ordentligt opdækning, inten fungerende genpres, ingen der tog ansvar og ingen, der leverede bar noget der lignede det man bør forvente.

På vej ud, klappede Jackett af de medrejsende Wolves fans, sådan som han altid har gjort det. Han ligner en færdig mand, men hvis han får den fyreseddel, så vil jeg, trods de oplagte kritikpunkter, ikke høre til dem der jubler. At fyre Jackett ændrer ikke på, at vi har en håbløs ledelse, en afgående formand, uden interesse eller ambitioner på klubbens vejne, samt en ubalanceret spillertrup med gabende huller.

Men når det samtidigt ser ud til, at Jackett har "lost the dressingroom" som man siger og spillerne vitterligt ser ud til, ikke længere at spille for ham, så kan man selvfølgelig argumentere for, at en fyring er det eneste rigtige.

Probemet er jo bare, at ikke mange bedre managers, vil stå i kø for at komme til Wolves i den nuværende tilstand. Jeg læste et rygte forleden om, at Paul Ince var klar i kullissen som afløser for Jackett. Han er vel også i den kategori, hvor vi kan vælge fra. Men det ville dælme være et håbløst og uambitiøst valg. Paul Ince får jo nærmest Jackett til, at ligne Guardiola, taktisk.





Mere indhold efter annoncen
Annonce
Satme et godt 2-1 mål.

Flot hovedstød.

Godt med Wolves i mit tv igen.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
He he, ja typisk Wolves at vinde når alt ser sort ud. Lidt ligesom vi altid taber, når alt ser godt ud:)

Jackett tilbage i den mere rigide 451 og det var rigtig fornuftigt. Det er ikke verdens mest sexede fodbold, men man må spille med det man har spillerne til, og lige nu er defensiven altså ikke til, at vi slipper håndbremsen og kører med 442 eller en mere offensiv 433. Det betyder så, også at de tre mio på Mason, er penge lige ned i lokummet, for han passer ikke ind i den formation. Men ok, måske han bliver brugbar i næste sæson.

Jeg synes det mest positive i dag, udover resultatet, var at spillerne viste stor moral, selv da Derby udlignede. Der frygtede jeg, at de på vanlig vis, ville falde sammen, men det skete ikke, hvilket var meget positivt.




Vi taber naturligvis her til aften mod et stærkt Boro hold, der er bedre på samtlige pladser. Det er som at se børn mod voksne mænd og det er der selvfølgelig også en grund til. De har investeret, det har vi ikke og man kan kun håbe, at de unge spillere udvikler sig gevaldigt frem mod næste sæson, for ellers bliver den også én lang ørkenvandring.

Jeg kan informere alle, der her til aften har fulgt kampen mod Bristol City via livescore eller lignende steder, at kampen IKKE endte 1-1, som der oplyses der, men at Wolves rent faktisk vandt 2-1 på et mål i sidste minut af Matt Doherty. Både livescore, Fotmob og vist også Danske Spil, påstår i deres liveopdatering at kampen er slut 1-1, hvilket vel er et sørgeligt vidnesbyrd om, at de alle henter deres oplysninger om kampene fra sammme....åbenbart upålidelige kilde:)

Men som en der har lyttet til radiotransmissionen og hørt det, ganske vist ikke øredøvende jubelbrøl, kan jeg konstatere, at Wolves fandt en, i øvrigt røvsyg kamp ned 2-1. Wuhuuu.....zzzzzzzzzzzzz
I lyset af dagens begivenheder her til lands, vil jeg blot meddele, at når jeg i løbet af kort tid kommer til penge og køber Steve Morgan ud af Wolves, så er alt hvad der i dette forum er skrevet af kritiske ting om Jackett og den nuværende spillertrup forfattet af min datter på 6 år...(Det forklarer også slåfejl og eventuel hjælpeløs kommatering)...

Annonce