Redigerettors 14. apr 2016
Fansene er ret trætte af Jackett. Ikke så meget pga den skuffende sæson, men i lige så høj grad pga den røvsyge spillestil. Den er formentlig valgt af pragmatiske årsager, fordi forsvaret er så svagt som tilfældet er, men ikke desto mindre, så kunne man have håbet på, at Jackett havde givet en smule los, nu hvor man for længst er fri af nedrykningsræset. Fansene kan nok acceptere, at klubben ikke når playoff, men de har svært ved at sluge en 451, med kun én wing og med to "holding midfielders" hjemme på Molineux og en manager, der mener at 0-0 på selvsamme bane mod Birmingham er et godt resultat.
Men, jeg tror nu ikke Jackett er på vej ud. Klubben er stagneret totalt for tiden og Jackett er en god mand for en klub, der dybest set bare træder vande. Han er så pragmatisk indstillet, at nedrykning næppe bliver tilfældet, men er omvendt nok heller ikke god nok til oprykning, selv hvis han får midler at bruge af.
Her er i øvrig listen over dem han har købt siden sin ankomst. Dicko, Afobe og Graham må siges at være gode indkøb. Henry er ok, men ret gennemsnitlig, McDonald, Byrne og Rowe, Clarke, Golbourne, Van La Parra, Jacobs er alle ude af truppen eller sendt videre, fordi de ikke blev vurderet som gode nok. Her erkender jeg, at Ricketts nok kun var hentet som værdifuld erfaring i League One, men de andre var nogle man med rette kunne forvente mere af, også i sæsonerne efter.
Coady og Wallace bliver måske habile, men har begge været ude af truppen i størstedelen af denne sæson. Det samme kan siges om Savile.
Zyro ser ok ud, men er nu skadet i et år, hvilket naturligvis ikke er Jacketts fejl. Det samme kan siges om Williamson, der også snart ligner en fodboldinvalid. Så er der Mason, som man spenderede 3 millioner pund på. De penge kunne, uanset hvor små de er, i den pengegale fodboldverdem, være spenderet så ufatteligt meget bedre.
Sam Ricketts Bolton Wanderers
Kevin McDonald Sheffield United
Scott Golbourne Barnsley
James Henry Millwall
Michael Jacobs Derby County
Nouha Dicko Wigan Athletic
Leon Clarke Coventry City
Kortney Hause Wycombe Wanderers
Tommy Rowe Peterborough United
Rajiv van La Parra Heerenveen
George Saville Chelsea
Jordan Graham Aston Villa
Benik Afobe Arsenal
Jed Wallace Portsmouth
Sylvain Deslandes SM Caen
Conor Coady Huddersfield Town
Nathan Byrne Swindon
Żyro Legia Warsaw
Joe Mason Cardiff City
Mike Williamson Newcastle United