"Det lyder meget fornuftigt alt sammen. Tør du efterhånden give optimismen frie tøjler? :-) "
Jeg er optimist - og realist.
For Wolves fans er det ellers ofte enten himmel eller helvede. Lige nu er det himmel for de fleste, men optimismen skal findes sit naturlige leje, når det går op for folk, at tingene tager tid og at vi næppe bliver mere end midterhold i PL til at starte med, hvilket i øvrigt også er meget fint, hvis det sker.
Så jeg nyder i fulde drag at klubben både på kort og lang sigt ser ud til at drives god og glæder mig til en PL sæson, hvor vi forhåbentligt kan gøre et positivt indtryk og ikke bare spille desperate "cup kampe" hver uge med ryggen mod muren og hvor vi forhåbentligt vinder mere end vi taber.
"Sammenholdet er et vigtigt parameter. Men også et vanskeligt et. Da Boro rykkede op var det også vigtigt for Karanka og alt var fryd og gammen de første par måneder. Men da det begyndte at gå ned af bakke blev det ret hurtigt tydeligt at der blev dannet nogle kliker med spanske/sydamerikanere, de lokale og dem der faldt ved siden af generelt. Det er en svær øvelse."
God pointe og indtil videre er sammenholdet jo godt hjulpet af succes på banen. Så elsker alle hinanden, både fans spillere, træner og spillerne imellem.
Det spændende bliver hvad der sker, når en krise kommer, for selvom der var mindre kriser i Championship, hvor man pludselig ikke vandt et par kampe i streg, så var der hele tiden den overvejende fornemmelse af, at man var så meget bedre end de andre, at man nok skulle komme i gang igen.
Derudover er balancen også ved, at ændre sig lidt i forholdet mellem udlændinge og briter.
Britiske spillere som Batth og Douglas sendes nu enten videre eller får en markant mindre rolle og er indtil videre erstattet af ikke-briter og spørgsmålet er hvad det gør ved truppen. Det hjælper selvfølgelig at Coady stadig er anfører og at spillere som Ruddy og Doherty stadig er med, ligesom man har unge britiske spillere på vej frem,men er rigtig nok en svær balance.
Jeg er optimist - og realist.
For Wolves fans er det ellers ofte enten himmel eller helvede. Lige nu er det himmel for de fleste, men optimismen skal findes sit naturlige leje, når det går op for folk, at tingene tager tid og at vi næppe bliver mere end midterhold i PL til at starte med, hvilket i øvrigt også er meget fint, hvis det sker.
Så jeg nyder i fulde drag at klubben både på kort og lang sigt ser ud til at drives god og glæder mig til en PL sæson, hvor vi forhåbentligt kan gøre et positivt indtryk og ikke bare spille desperate "cup kampe" hver uge med ryggen mod muren og hvor vi forhåbentligt vinder mere end vi taber.
"Sammenholdet er et vigtigt parameter. Men også et vanskeligt et. Da Boro rykkede op var det også vigtigt for Karanka og alt var fryd og gammen de første par måneder. Men da det begyndte at gå ned af bakke blev det ret hurtigt tydeligt at der blev dannet nogle kliker med spanske/sydamerikanere, de lokale og dem der faldt ved siden af generelt. Det er en svær øvelse."
God pointe og indtil videre er sammenholdet jo godt hjulpet af succes på banen. Så elsker alle hinanden, både fans spillere, træner og spillerne imellem.
Det spændende bliver hvad der sker, når en krise kommer, for selvom der var mindre kriser i Championship, hvor man pludselig ikke vandt et par kampe i streg, så var der hele tiden den overvejende fornemmelse af, at man var så meget bedre end de andre, at man nok skulle komme i gang igen.
Derudover er balancen også ved, at ændre sig lidt i forholdet mellem udlændinge og briter.
Britiske spillere som Batth og Douglas sendes nu enten videre eller får en markant mindre rolle og er indtil videre erstattet af ikke-briter og spørgsmålet er hvad det gør ved truppen. Det hjælper selvfølgelig at Coady stadig er anfører og at spillere som Ruddy og Doherty stadig er med, ligesom man har unge britiske spillere på vej frem,men er rigtig nok en svær balance.