Snak

Mere indhold efter annoncen
@ John de Wolf

En fornøjelse at se en fan, der tager et bittert nederlag som en mand. Det kunne mange på bold.dk lære af. Wolves ser ud til at gå en lys fremtid i møde. Uafgjort ville have været et fair resultat i aften. Det kan de færreste hold, der har gæstet Anfield i 2019, sige til sig selv. Men så er der jo det med topholdets held, kynisme, eller hvordan man nu vil udlægge det.

God vind i resten af sæsonen. Håber i napper den sidste CL-plads fra Chelsea/United/Tottenham. Det ser ikke umuligt ud.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Tak Scouser.
Ned på jorden igen mod Watford onsdag, der fortjent vandt, selvom vi havde mest spil og flere chancer.
Pearson har gjort dem grimme, men solide og de fik lukket os flot ned. Det hjalp så heller ikke at vi forærede dem det første mål, via fejlaflevering af Dendoncker, og at vi dernæst ikke formåede at udnytte den ekstra mand, efter Watfords udvisning af Kabasele.

Nu venter en lidt ubelejlig FA Cup kamp mod United, hvor jeg personligt håber vi hviler en masse folk. Det trods stor kærlighed til den gamle turnering, hvor vi som bekendt også nåede langt sidste sæson.
Men den lille trup vi kører med virker slidte og uden forstærkninger, er det helt urealistisk at kæmpe med på 3 fronter her i foråret.

Apropros forstærkninger, så er der ganske stille på den front indtil videre. Vi er efter sigende interesserede i Leonardo Campagna, men kilder tæt på klubben siger, at der ikke er noget op over. De samme kilder siger at man gerne vil beholde Cutrone, og at der ikke som rygtet, har været bud fra Fiorentina.
Jeg er ret vild med Cutrone, men hvis man vil beholde ham bør man også bruge ham mere, gerne startende på lørdag.
Vallejo sendes retur til Real Madrid, der ganske naturligt gerne vil sende ham et sted hen hvor han kommer til at spille. Han har været et sympatisk bekendtskab, med en god attitude, men var slet ikke klar til tempoet i PL og faldt desværre igennem.

Ellers har man været interesseret i Salzburgs Hwang, men om der er noget i det nu, ved jeg ikke..

Alt i alt håber jeg bare, at der hentes nogle ordentlige forstærkninger. Nuno har indikeret ret klart, at han ser behovet og man behøver bare at se på truppens nuværende størrelse og Nuno´s minimale brug af indskiftninger for, at se bevis for at vi har brug for 2-3 spillere, der kan gå direkte ind og konkurrere om startplads.


Ja, det er jo ikke meget der sker på transferfronten.
Cutrone var i Firenze for at færdiggøre lån med købsoption, men lige nu er det vist strandet på uenighed om prisen. Mon ikke det går igennem i sidste ende?

Fulham har brugt option på køb af Cavaleiro. Med pris på 15 mio pund, bliver han dyreste salg nogensinde og giver fin fortjeneste i forhold til de 7 mio pund vi gav for ham.

Ellers er der masser af rygter om køb, men intet konkret.
Rygterne de sidste dage har været:
Thomas Lemar
Gedson Fernandes
Boubakary Soumaré

Derudover har man vist længe været interesseret i Hwang fra Salzburg, men rygter siger nu at de ikke vil sælge før til sommer.

Om der sker noget i forhold til ovennænvte spillere, er ikke til at sige, men én ting er sikkert. Vi SKAL forstærke en meget lille trup. Nuno har virket svært utilfreds over manglende succes i sommers og på de sidste presseemøder virket meget opsat på, at der skal hentes spillere her i januar.

Hvis Cutrone ryger til Fiorentina, så er det vel meget nødvendigt at hente en spidsangriber ind? ellers er det en skade til Raul og så står det skidt til ift topplacering
Is it cold in his shadow?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det må man sige...
I det hele taget er truppen så ultratynd, at 2-3 gedigne forstærkninger ville være ønskværdigt. Vi har en unik mulighed for at bryde ind top 4, og det ville være ufattelig dumt ikke at søge at udnytte dette bedre.

Lemar kunne i hvert fald være interessant, også for ham selv om han kan begå sig Prl. Ift. holdet virker det til at man godt kunne bruge en venstrekant mere.

Bevares, Jota og Otto er gode, og men Jota er vel bedst centralt, og Otto defensivt. Neto viste gode takter de to gange jeg har set ham, mens Vinagre vel sidder på yderste mandat?

Lemar ville give nogle muligheder om ikke andet.
Ja, han ville være en fin spiller da.
I vores nuværende 343 sidder Raul ret solidt på den centrale plads, med Jota og Traore på de to sider, med Neto som konkurrent til venstre, men intet reelt alternativ til Traore på højre, om end Neto enkelte gange er rykket derover.
Det er så rigtigt at Jota har set rigtig god ud centralt, når vi har spillet 352, men på det sidste har han mest spillet på siden, i 343. Set i det perspektiv ville det være mere ideelt med en spiller der er mere hjemme i højre side, men jeg skal da ikke klage, hvis Lemar kommer til.
Jonny ser jeg kun som wingback, mens Vinagre er direkte konkurrent til ham. Han har enkelte gange fået chancen som venstre fløj, men dér er både Neto og Jota foran tænker jeg.
1-1 mod Newcastle var lidt skuffende, da vi burde og kunne have vundet.
Havde været fint at have lidt at skyde med fra bænken, men ser man på dem der sad der siger det alt om, hvor meget der er brug for forstærkninger. For man smider jo ikke Oscar Buur eller Benny Ashley-Seal ind, når man skal prøve at finde en fodboldkamp, ej heller stopperne Ryan Bennett eller Max Kilman. I stedet kom Vinagre i spil som den eneste, og det siger vist alt at en wingback er det bedste vi har at skyde med.

Så jeg håber der snart sker noget på transferfronten. Rygterne om Thomas Lemar er taget til. Han skal være meget velkommen...


Farvel til cup´en, trods en startelver der talte alle faste mand, minus Ruddy. Det kan man så stille spørgsmål ved det smarte i, alt den stund at der trækkes enorme veksler på det startende for tiden. Trætheden var da også ret tydelig til sidst, hvor Nuno mere af nød end af lyst, måtte gøre brug af indskiftninger af en Gibbs-White langt fra kampformen, og Oskar Buur der med alt respekt næppe er den ideelle afløser for Traore, når man jagter et mål i de sidste minutter.
Når det er sagt, så gjorde Buur det faktisk udmærket i de minutter han fik og man må bare tage hatten af for, at hans går uimponeret til tingene, trods rammerne. Hans udvikling har også været ret stor og han har da også imponeret de lokale så meget, at han blandt nogle fans er gået fra at være lidt af en stående joke, til at være en nogle mener bør starte for Doherty.
Dem hører jeg dog ikke til, selvom jeg glæder mig over at se danskeren belønnet for den flid der uden tvivl må ligge bag den udvikling han har været igennem.
Annonce