Snak

Mere indhold efter annoncen
Måske skulle man have lidt gang i denne tråd igen.
Efter en stille sommer uden den store transferaktivitet, er der endelig begyndt at ske lidt.
Det som burde være sket for et år siden med Lages ankomst er nu langt om længe sket.

Man har skippet den vekendte, men noget slidte og meget rigide 5221 formation og har kørt 433 hele prseason og i første kamp mod Leeds. Det er faktisk gået godt med masser af mål og langt flere chancer.

Desværre blev Raul skadet, og det er jo lidt en kæp i hjulet, når man har udlejet den eneste anden reelle angriber i truppen, Fabio Silva.

I det hele taget har der været gang i afgangene i sommers i en grad, så man startede sæsonen med kun 2 seniorspillere på bænken, og så ellers U23 folk.

Det ændres forhåbentligt nu. Guedes er til lægetjek i dag, og rygter siger 2-3 andre på vej ind.

Der er dog også spillere på vej ud. Forest bliver ved med at byde stadig højere på Gibbs-White, og så sender man mindsanten anfører og klublegende på lån hos Everton, der så vidt vides har option på køb. Nogle medier mener også at det obligatorisk med hvis visse klausuler indfries.
Det kan man mene mangt og meget om, men det ligner tak for lang og tro tjeneste til en spiller der ude i kulden nu, og som derfor med udsigt til VM plads, ikke kan tåle at sidde på bænken alt for længe.

Samtidigt bor hele familien stadig i Liverpool, så man forstår ham jo godt.

Derudover er forsvareret et af de få steder, hvor man har rigeligt overskud af spillere. Men Coadys afgang skal også ses som en del af Lages nu stille revolution.

5-mandsforsvaret, der stod lidt dybt var nemlig skræddersyet til ham. Lage vil have højt pres, og kun 4 nede bagved, og det passer Coady utrolig dårligt til. Derfor man har indkøbt den noget hurtigere Nathan Collins, der nu spiller sammen med Kilman dernede.

Men kæmpe held og lykke til Coady og tak for en fantastisk indsats gennem årene.
Vilde 24 timer.

Nunes købt for 38 mio pund i går og Gibbs-White sælges for stort set samme beløb i dag.

I forhold til det sidste, så er det et godt salg med tanke på at han ikke vil forlænge kontrakten, der udløber om 2 år, og i øvrigt endnu mangler at bevise sig i PL. Men talentet er der bestemt og man kan kun ønske ham alt godt.

Købet af Nunes er rigtig godt af flere årsager.
Først og fremmest selvfølgelig fordi han er en fremragende spiller. Men også fordi der i den grad har manglet en type som ham på midtbanen. Han kommer med andre kvaliteter end dem vi har i Moutinho, Neves og Dendoncker, og passer med sin stil perfekt til det Lage vil.

Så kan det godt være at man igen skal høre på spydige bemærkninger om Mendes og Portugal fra andre fans, men det er til at leve med.

At Wolves samarbejder med Mendes har aldrig været en hemmelighed. Man er dog ualmindeligt naiv, hvis ikke man forstår at et godt agentsamarbejde er nøglen til at agere godt i dagens transferverden.
Derfor man også ser mange klubber bruge de samme agenter flere gange.

Wolves stoler på Mendes, og med god grund. Listen af succesfulde handler, med ham involveret er alenlang. Neves, Sa, Moutinho, etc. Alle købt til god pris og med stor succes til følge. Så er der skæverter som Silva. Men det er et fåtal..

Det er ikke Mendes der scouter for Wolves eller sætter den sportslge retning. Han er alene samarbejdspartner og adgang til nogle spillere man ellers næppe fik i tale.

Og så er det jo værd at bemærke, at 2 ud af 4 signings denne sommer intet havde med Mendes at gøre.

Og så er der det med Portugal. Tja, i en PL hvor få hold har mere end 2-4 englændere i starteren, og hvor mange synes det er så charmerende med 6-7 danskere i Brentford, er det en sjov ting at forarges over. Wolves havde lige så mange englændere med i søndags som Arsenal, Spurs, og flere andre og i øvrigt havde de kun 4 portugisere med fra start.

Men det er i grunden også lige meget.

Jeg vil glæde mig over købet af en fantastisk midtbanespiller og et hold der begynder at tage spændende form under Lage.
Hvor oplever du al den kritik af Mendes og det portugisiske indtog? Det er aldrig noget jeg hører nogen nævne. Tværtimod ser jeg lidt Wolves som en grå mus i PL-sammenhæng efterhånden. Jeg tror det er ekstremt vigtigt for klubben at man har fået de sidste to signings i hus - få sparket noget liv og ambition ind i klubben igen som jeg lidt synes er forsvundet siden Nuno forlod klubben. Overraskende at I ikke går efter ham Ramos fra Benfica også. I mangler en målmager mere på toppen tænker jeg..
Det er primært blandt engrlskt fans og medier jeg ser det. Kommentatorsporene ved nyhede om Wolves er fyldt med det. Det er dog også em helt fast bestandel af kommentarene til artikler her på bold.

Men fred være med det og der er bestemt også masser af positivet.

Og du har ret I forhold til grå mus. De sidste to sæsoner har vi været komplet ligegyldige.

Ansættelsen af Lage var et friskt pus, men han fik ikke opbakning til den nødvendige fornyelse. Det ser han ud til at få nu og det skaber fornyet håb.
Godt bud med Ramos i øvrigt. Jeg ved der er følere ude men om det bliver til noget må vi se.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Sikke en sommer!
Havde man fortalt mig, at vi ville beholde Neves og Neto, og samtidig hente 3 solide forstærkninger, havde jeg næppe troet det.
Farvel til folk som Coady, Saiss, Dendoncker og Boly. Spillere der har ydet stor indsats for klubben, men hvor både de og vi havde brug for frisk start. Ind med gode folk som Guedes, Nunes, Collins og Sasa Kalajdžić.
Sidst i går fik vi også fat i Boubacar Traore, der erstatter Dendoncker. En mere usleben spiller, men hans stats fra Metz sidste sæson er virkeligt gode, trods deres nedrykning. En spiller der vinder virkeligt mange bolde og som er god til at få den bragt fremad. Dendonckers mange løb til til trods, så bremsede han ofte spillet, med sin lidt for langsomme boldomgang og mange afleveringer tilbage i banen.

Så alt i alt et 8/10 vindue. Eneste minus er, at forsvaret ser noget tyndt ud. Er Kilman og/eller Collins ude, skal urutinerede folk som Mosquera og Toti Gomes hidkaldes.

Et andet minus er selvfølgelig at vi kom lidt sent i gang, og sæsonstarten har været præget lidt af dette.

Der har bestemt været positive elementer. Skiftet til 4 nede bagved har været perfekt. Vi presser højere og angriber med flere folk. MEN vi skaber stadig alt for lidt og vi kan fortsat ikke score.

Det skal gerne blive bedre.
Med vanligt Wolves held blev den nye angriber Sasa kalajdžić skadet 30 minutter inde i debutkampen..

Så nu har man hentet Diego Costa ind som erstatning. Af de mulige kandidater på listen over frie transfers, var det nok den bedste mulighed, selvom Costa næppe har samme kvalitet som i Chelsea tiden.

Men det bliver næppe kedeligt. Og fansene vil elske passionen.
Så røg Lage.
Svært at argumentere i mod. 1 sejr i 15 kampe og forsøget på stilskifte er ikke helt lykkedes, selvom der var gode tegn i starten af sæsonen.
Han har lidt under en manglende topangriber, men det alene er ikke en undskyldning. Taktisk har det været flagrende, med for mange mærkelige dispositioner. Podence som falsk 9´er og så i lørdags det helt absurde, i form af Neves i forsvaret.
Vigtigst af alt dog er at han har tabt omklædningsrummet. Er adskillige historier om dårlige relationer til spillerne og synes også præstationerne har båret præg af spillere der ikke rigtig troede på projektet.
Den oprindelige ide var ellers god. Få en træner ind med en mere offensiv og progressiv stil, der samtidigt kan integrere unge spillere på holdet. I sidste ende lykkedes ingen af delene for Lage.

Nu er det så spændende hvem man henter ind i stedet, men folk som Amorin, Martins og Lopetequi nævnes. Sidstnævnte havde faktisk sagt ja til at komme til Molineux, da Fosun først tog over i sin tid, men sprang fra da Spanien kom forbi.

Lille update i denne tråd, hvor der er sket ting og sager siden sidst.
Fosun ser ud til at være vågnet op med udsigten til nedrykning. Pludselig er projekt og ambitioner tilbage på sporet.
Det lykkedes endelig at få fat i den person Fosun fra starten havde udset sig til projektet i form af Lopetegui.
Men ikke bare har man hentet ham. Man har også evalueret, endevendt og ryddet op i den sportslige og medicinske stab, der uden at overdrive har ladt meget tilbage af ønske de sidste sæsoner.
Teknisk direktør Sellars har bl.a. fået sparket, og er erstattet af Matt Hobbs, der har fået den tidligere Eibar sportsdirektrør Fran Garagarza ind som betroet medarbejder.
Det virker også. Januar plejer at være særdeles sløvt fra Wolves side. Man har virket uforberedt og uden en plan.
Denne gang er anderledes. Cunha blev hentet i Atletico og forleden kom Lemina så til. I denne uge følger det brasilianske stortalent Joao Gomes fra Flamengo, samt Sarabia fra Paris SG. Alle vel scoutede og perfekte til det Lopetegui vil.
Det er fantastisk at se..
Det sagt, har effekten på banen været tydelig, selv inden Lopegui har haft mulighed for at hente forstærkninger. Fra at være en forvirret flok, uden mål og mening, har man nu et hold igen. Det er ganske enkelt forrygende trænerarbejde på så kort tid.
Som mange siger, så minder det nu om tiden under Nuno. En kompetent træner, der ved hvad han vil og som har en stærk connection til fansene. Og som Neves selv sagde om kampen i lørdags: "It felt like the old days at Molineux".

Så der blæser igen optimistike vinde over Molineux efter et par hårde år.

Så må man håbe, at optimismen varer ved for der venter svære kampe mod City, Liverpool, Bornemouth og Fulham.

På papiret bør Wolves kunne slå både Bornemouth og Fulham, men Wolves er i en, for mig at se, lidt uvant situation, hvor holdet skal kigge nedad snarere end opad.
FCN
Annonce