"Der er helt sikkert nogen, som har tænkt ‘puha, kommer det her nu til at gå’"
"Dem omkring mig har været helt sikre på, at jeg nok skulle klare det, men der har helt sikkert været kritikere.
"fordi der helt sikkert ville være nogen, der ville sige ‘hvad sagde vi’, hvis jeg fejlede"
Jeg synes det kunne være interessant at der blev spurgt om, hvorvidt konkrete mennesker har haft de holdninger, som omtales, eller om det udelukkende er hypotetisk. I sidstnævnte fald kan det siges om enhver person, uagtet køn, i enhver stilling og jeg kan ikke rigtig se hvad det bringer til historien om hendes tid hos HB Køge - kun til det feministiske aspekt, som historien til en vis grad afspejler. Omvendt synes jeg det er ærgerligt, at sådanne forfølgelsestanker fremføres i et interview, da det bidrager til en ubegrundet fordom mod et felt med overvejende mandlige aktører.
På samme måde var jeg ikke bekendt med det forhold, at alenefædre til småbørn ikke kunne have et job som målmandstræner i Divisionsfodbold, hvorfor jeg har svært ved at se at det skulle forholde sig anderledes for kvinder i samme situation. Nu er der altså også en hel del mere tidsmæssigt krævende jobs i en fodboldklub end målmandstrænerposten (ej at forklejne) og jeg synes heller ikke her, at man kan antage at hverken kvinder eller mænd med småbørn ikke ville kunne begå sig.
Jeg synes dog at Heidis tanker om sit virke i omklædningsrummet var interessant
Opsamlende (uden at inddrage den underlige fan-anekdote med den PC-korrekthed som der anføres) synes jeg at interviewet inkluderer en del usaglige grundantagelser, hvor de interessante aspekter der kunne være ikke belyses i særlig stor grad.
Det eneste relevante spørgsmål jeg finder relevant og som ikke belyses er; Kan hun træne målmændene på et tilstrækkeligt højt niveau. Hendes køn bringer, fra mit perspektiv, kun en problemstilling med sig, hvilket er om hun kan sparke tilstrækkeligt hårdt til bolden kontinuerligt i træningssessionerne. Mit bud hælder til nej-siden, men jeg kan jo tage fejl og jeg ville derfor gerne høre mere herom.