@ Magpies_zens
Jeg har skam intet had til OB - tværtimod. (Faktisk hader jeg ikke så meget i det hele taget.)
M.h.t. Helveg, så synes jeg da, det er fair nok at spørge, som jeg gør, når han nu underskrev en 2½ kontrakt lige inden nytår? At jeg så ikke tror, at han isoleret er et stort tab for trænerstanden er en anden sag.
Personligt ærgrer det mig, at man i OB så dygtigt har forvandlet en klub, der med rette var nr. 2 flere år i træk til en klub, der nu skal kæmpe for at blive i superligaen. Det er - stram økonomi, eller ej, en utrolig præstation med det spillermateriale, man har. Og da de ansvarlige bliver siddende på deres velbetalte poster, må der jo være intern enighed om, at tingene skal være som de er lige nu.
Og jeg har stadig slet ingen fidus til Troels Bech, som træner (det er ikke nyt) - ligesom jeg undrer mig over, hvorfor der hovedsageligt skal hentes kompetencer i klubber som Silkeborg og Horsens, eller fra TV, som med Poul Hansen. Men ok, de slipper jo af sted med at gøre det - og det adskiller også OB fra en stor klub / topklub, vil jeg mene.
Uden at vide det, kunne jeg forestille mig, at Thomas Christensen og Troels Bech deler i al fald et karaktertræk. Og det er manglende villighed til at tåle dygtige folk med en egen mening omkring sig.
Positivt er det dog, at der er gode muligheder for en vis succes i den kommende sæson, da en placering i top 9 vel ville være en målbar fremgang. Og det er slet ikke umuligt
Vh.
Adriaanse