Det er en fair pointe, men har du så samme holdning, når det så er Portugal, der vinder 7-0 over Nordkorea til VM, eller Tyskland, der slår Saudi-Arabien 8-0, Spanien, der vinder 7-0 over Costa Rica, eller sågar Tyskland der vinder 7-1 over Brasilien?
Igen, jeg forstår udmærket godt, at det ikke er det fedeste for underholdningsværdien at se et hold tabe 10-0, men vi ser jo lignende resultater ved det almindelige VM, såvel som alle andre turneringer. Vi har lige haft en Champions League finale, hvor Europas - angiveligt - to bedste hold, endte ud i en 5-0 sejr. I samme turnering så vi Bayern vinde 9-2 over Zagreb og Dortmund vinde 7-1 over Celtic, så jeg ser ikke, hvordan dette resultat - hvor voldsomt det selvfølgelig end ser ud - skal være så definerende for, hvordan folk ser turneringen.
Lad os nu lige give det mere end to kampe, og så lad os se, hvordan underholdningsværdien ser ud, når de dårligere hold er faldet fra senere i turneringen.
Det er ikke helt det samme. De små nationer som gennemtæskes til VM kan sammenlignes og det er også problematisk for FIFA. Det skal helst ikke ske for ofte for ellers falder værdien af turneringen.
Men ellers kan der altid ske overraskelser i fodbold som fx Brasilien/Tyskland eller cl finalen. Forskellen er at der inden kampene var en vis konkurrencelighed og at ingen havde set resultaterne komme.
Denne kamp var ingen overraskelse for der var vitterligt ingen lighed og konkurrenceevne fra det andet hold.
Af samme grund har man nu også ændret de Europæiske turneringer så det er delt skarpt mellem a, b og c. Det er blevet sværere for klubber at kval. sig til A men nogle gange smutter hold som Zagreb ind. Andre gange så falder Chelsea ned i C og så øger det ikke underholdningen at der er så stor konkurrenceforskel.
Incitamentet er bortset fra det økonomiske aspekt også at brede fodbold længere ud og at løfte interessen og skabe udvikling for de mindre lande, hvilket jeg kan støtte op om. Men først og fremmest så kommer underholdning og kvalitet i forreste række hvis jeg skal vise interesse og det tror jeg er gældende for de fleste. Så hvis turneringen skal have nogen langvarig relevans for FIFA så skal de håbe at det var en enlig svale og det ikke bliver et mønster ved hver anden kamp.
Jeg ser ingen kampe indtil videre men jeg følger hvordan turneringen forløber og om de store hold tager den seriøs.
Jeg gad godt vide hvem som gerne vil se kampene og om man kun følger sit eget hold eller sætter sig og ser saudi - miami?