Lad det være sagt med det samme, at jeg naturligvis ønsker Koné alt det bedste, samt håber jeg, at han hurtigst muligt er tilbage på banen igen. Med det sagt, så er mit klare indtryk omkring kampens andet røde kort, at det er givet på baggrund af skaden, snarere end på baggrund af den faktiske tackling, der sættes ind. Selve tacklingen finder jeg, hverken hensynsløs eller særlig voldsom i sig selv, derimod synes jeg det er et ret almindeligt forsøg på at erobre bolden, som vi ser massevis af i en normal kamp.
Jo jo, den er da en anelse kluntet, det kan jeg godt medgive, men jf. lægen Brian Sutterer, der på YouTube er kendt for at analysere diverse skader, der opstår under MMA, fodbold, basketball etc., så er det højst usædvanligt at brække benet under omstændighederne vi så i nat, da der normalt skal mere kraft til et sådan benbrud, hvilket taler lidt ind i min indledende pointe, og mit helt eget gæt, som naturligvis vil stå for egen regning, er derfor også, at jeg simpelthen ikke tror der var blevet uddelt et rødt kort, såfremt Koné havde kunne rejse sig op og spille videre.
Apropos at rejse sig; Koné er satme en chef, sådan at kunne sidde og vinke ud til publikum, mens han sidder der på båren med et dobbelt benbrud. Han var selvfølgelig dopet as hell, og jf. Sutterer så var det formentlig methoxyflurane han fik som akut smertestillende, hvilket ikke gøres brug af i USA, så lige dér tror jeg Koné har været glad for, at kampen blev afviklet i Canada og ikke USA.
Men fed kamp, forstået på den måde, at jeg synes det var lækkert at se Canada folde sig ud, samt fortsætte med at klø på, selvom kampen reelt var lukket allerede ved halvlegen. Alt for ofte ser man hold gå ned i kadence og undlade at jagte flere mål, når man fører så stort - særligt under en slutrunde, hvor man også skal tænke længere frem i turneringen. De har gang i noget godt!