Redigeretons 11. dec 2019
Der er mange der går efter den top-4 placering.
Pt. regner alle vel med FCK og FCM er en del af top-4. De fleste vil også sige BIF. De kører i hvert fald med det trediestørste set-up økonomisk set.
Herudover melder AGF sig også i koret. AaB vil også være en del af det. FCN vil være en udfordrer i medaljespillet, hvilket vel også kan tolkes som top-4. Herudover skal vel også regnes OB.
ALtså top-3 som FCK, FCM, BIF. Som bejlere til top-4 findes AaB, AGF, FCN, OB - der bliver trængsel om den 4. plads.
Når top-4 er så vigtig er det formentlig fordi, at top-4 + pokalvinderen får mulighed for at spille europæiske kampe og dermed flere indtægter.
Ifølge Idrættens Analyseinstitut udgør økonomien ca. 74% af grundlaget for de økonomiske resultater (set som en gennemsnitsbetragtning for hele superligaen). Vi kan i den forbindelse se på klubbernes budgetter til superligatruppen (løn + afskrivning på transfers - bonus) som Tipsbladet estimerer det:
Klub Sep 19
FCK 160
BIF 95
FCM 95
AGF 44
AaB 38
OB 36
FCN 34
RFC 28
SJE 25
EFB 25
ACH 25
HOB 15
SIF 15
Top-3 giver lidt sig selv. AGF ligger umiddelbart bedst til i forhold til 4. pladsen, men skarpt forfulgt af de øvrige top-4 bejlere - AaB, OB, FCN.
Man kunne istedet også se på de totale lønomkostninger i klubben ud fra en forudsætning om, at alle ansatte i klubben har til formål at sikre de bedst mulige resultater. Her ændrer det økonomiske billede sig lidt (tal er fra 2018 og ca. tal):
FCK 145
FCM 110
BIF 95
FCN 75
AGF 65
AaB 55
OB 42
RFC 42
SIF 38
EFB 38
HOR 35
SJE 25
HOB 20
LYN 18
Det giver et lidt andet billede, hvor FCN måske ligger noget bedre til i forhold til top-4. Med i FCN´s lønudgifter er dog også et kvindehold.
Man kan så se på hvilke kompetencer de enkelte klubber besidder der måske kan "vinde over økonomien". Her har FCN særlige kompetencer inden for talentudvikling der gør at man med yngre og billigere spillere præsterer bedre end de øvrige hold. AaB siger at de skruer op for talentsatsningen, men ligger økonomiske stadig en del efter FCN, FCK, FCM, BIF. Derudover forlyder det at AaB også vil skrue op for scouting. Hvilke særlige kompetencer som AGF og OB skulle lige inde med der skulle gøre at de kan "vinde over økonomien" kan jeg ikke umiddelbart se. Dog har AGF et lidt højere spillerbudget.
AaB ser ud til at søge den ekstra økonomi der kan give dem et løft opad og forsøger at kombinere det med forbedret talentudvikling og scouting. Det kan måske godt kaldes rettidig omhu. Særligt med talentudvikling skal man blot huske på, at det tager mange år for at slå igennem.
AaB´s strategi ligner meget den som FCN fulgte da AKP var ejer af klubben. Her satsede man også på talenter. Man kombinerede det med transfers for ca. 15 mio. årligt. Den daværende ejer indså dog, at han ikke kunne bringer FCN til meget mere end en top-6 klub med den strategi og solgte derfor klubben til de nuværende ejere. Her har man to akademier som fødelinier og fik bragt en del talentudviklingskompetencer ind fra Right to Dream. Dette er hvad FCN satser på kan løfte dem til top-4.
AaB er jo ikke FCN, så det er ikke sikkert, at man direkte kan sammenligne FCN´s tidligere strategi med AaB´s nuværende. Men velkommen til kampen om top-4 - der bliver trængsel.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"
Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.