Redigerettors 31. okt 2019
Ah, nu kunne AaB altså besejre SønderjyskE ude med 3-0 i 2. halvleg uden Lucas Andersen og med ham 3-4 andre stamspillere. Næsten det samme skadesbillede kunne konstateres mod OB, hvor AaB også vandt, og hvor Lucas Andersen lige var kommet tilbage efter en skade og slet ikke var på niveau. OB havde så også mange skader, skal selvfølgelig tilføjes, men at alt mod HB Køge skulle stå og falde med én spiller milevidt fra topform, er selvsagt absurd. I grunden har AaB lidt næsten lige så meget over at måtte undvære sidste sæsons topscorer i Tom van Weerth som under Lucas Andersens fravær (selv om den purunge Mikkel Kaufmann steppede op i Haderslev de sidste 10 minutter).
Omvendt kunne AaB også i helt stærkeste opstilling og med Lucas Andersen i helt forrygende form komme i vanskeligheder mod HB Køge. Sidst de 2 hold mødtes i pokalen, vandt AaB både mesterskab og pokal med et komplet forrygende hold; der bestemt ikke var uheldige med at besejre selvsamme HB Køge med 2-1 i 1/8 - finalen. Tilsvarende var Brøndby helt i tovene mod Skive, der næppe er klasser over HB Køge, FCK endnu længere ude i tovene mod Hillerød fra 2. division, ligesom AGF balancerede på kanten af knock out - mod Ærø fra fucking Jyllandsserien (!) og senere VSK Aarhus fra 2. division.
Som vi gentagne gange har været vidne til i både pokalturnering og i den udvidede Superliga, er forskellen på Superligaen og 1. division i grunden til at overse, når vi taler enkeltstående opgør. FCK sætter jo altid point overstyr mod oprykkere; se bare sidste års resultater mod Vendsyssel, der kom op fra 1. division på alleryderste mandat.
Men dette undselige opgør mellem HB Køge og AaB i pokalturneringens 1/8-finale har nu pludselig antaget karakter af det "brag", som Ekstra Bladet til almen forbløffelse skreg det op til i går. Den 27/11 kommer der TV på, tribunerne bliver om ikke fyldte så dog fyldt væsentligt bedre ud end først antaget. Og måske man igen kan opleve en Per Rud give den som fransk klovn på speed som i de glade Brøndbydage. Det bliver episk det her :-)