Jeg tror helt bestemt også, det er til AaB´s fordel, at de bruger den nuværende indkøbsstrategi. Men netop fordi de åbenbart er så omhyggelige, så kunne det være sjovt at se, hvad der kunne hentes ind, hvis man havde måske 5 millioner til en spiller i stedet for 500.000.
Jeg håber og tror naturligvis ikke på, at man når Brøndbyske dimensioner, men jeg kan ikke huske, hvornår man sidst har lavet et indkøb, der ikke har været en spiller på fri transfer, på lån, fra de lavere divisioner, Færøerne eller Island, eller som tidligere har været i klubben. Ser vi bort fra Jönsson og Blomqvist, skal vi helt tilbage til 09/10 sæsonen, hvor man hentede Chanko, KEP og Fredheim-Holm, for at finde reelle tilsyneladende profilerede indkøb.
Jeg klager selvfølgelig ikke over den nuværende situation, fordi de billigste spillere faktisk ofte har været de bedste, men det kunne være sjovt at se, hvad Gaarde kunne få ud af lidt mønt.
Jeg har stavet mit brugernavn forkert