Jeg ser sjældent kampe i SL som neutral tv-seer, mest af alt fordi det har syntes som den samme grå masse af defensivt indstillede hold tilsat forskellig grad af offensiv kvalitet afhængig af spillerbudgettet, men undtagelserne har været Brøndby under Alexander Zorniger, FCN under Kasper Hjulmand, Lyngby i foråret 2021 under Carit Falch og så Silkeborg under Kent Nielsen. Jeg er fuld af lovord for denne klub som modigt har satset og fået skabt/hentet spillere tilpasset spillestilen og ikke omvendt. Selvfølgelig er starten kun lige gået på Superliga sæsonen 2021/2022, og de har stadig meget at bevise men I har grund til optimisme i Silkeborg og opland.
Så derfor tror jeg på en svær udekamp søndag for AaB der kræver det bedste af os.