Det er jo ikke ligefrem utænkeligt at han ville have set noget bedre ud i efteråret hvis han havde været på et hold der fungerede. Du hæfter dig, naturligt nok, i hans afbrændere, men har ikke rigtigt bidt mærke i det han rent faktisk kan? Du vil gerne koncentrere dig om afbrænderen mod BIF, men hvad så med målet mod FCK? Det var da netop rigtig godt sparket ind, og et rigtig angribermål. Jeg synes dog det giver dårlig mening at tage enkelte afslutninger, og lade dem være bestemmende for niveauet. Sandheden er jo nok nærmere at afslutningerne ikke er hans styrke, men heller ikke at han er så elendig som nogen gerne vil gøre det til. Målet i semifinalen til AFCON var da også rimelig køligt sparket ind, ligesom målet i optakten (husker ikke præcis modstanderen) også var lækkert sparket ind.
Jeg er dog ikke enig i Zidan sammenligningen. Dels fordi det er to helt forskellige typer, men også fordi Zidan om noget netop var uhyggeligt klinisk i sine afslutninger. Her mangler Basso stadig noget, men han har tilgengæld nogle forcer som vi sjældent ser i superligaen. Kombinationen af fart og teknik er altså bemærkelsesværdig.
Det er iøvrigt ikke helt rigtigt at det KUN er pga AFCON. AaB fans har længe været enige om at han kan blive en profil. Det siger måske ikke så meget, men det er jo ikke fordi folk har ment han har været decideret elendig indtil for en uge siden.
Det er dog rigtigt nok gået voldsomt stærkt den sidste måned. jeg havde heller ikke selv set den komme.
Native American
Soar like an eagle, sit like a pelican
Don’t call us Indians
We're more like West Eurasians crossed with Siberians