Redigeretsøn 18. jun 2023
Enig med andre brugere i at Brønshøj burde ligge højere. 1 division er nok lige over det realistiske, sidst det skete var i Bo Henriksens tid, hvor halvdelen af 1 divisionsholdene var halvtidsprofessionelle, og de andre klubber i området som lå længere nede i rækkerne ikke havde meget økonomisk spillerum. 10 år senere er det helt anderledes, 1 division kræver et prof set-up hvis man skal blive der, og masser af de dengang lavere rangerede klubber i området har fået mere økonomi siden da, f.eks står Roskilde, Helsingør, Fremad A, B93, Ishøj helt anderledes i dag. Det gør det noget sværere at tiltrække nye spillere. Men hvorom alting er, så burde Brønshøj i nuværende situation og ressourcer nok ligge et sted mellem toppen af tredie og midten af anden division, så der bliver underpræsteret, til stor frustration når man nu følger holdet tæt.
Imidlertid går det faktisk fremad. 1 holdet endte noget bedre i år end sidste år, og spillet har da også været bedre. Så må vi se med næste sæson, forhåbentlig bliver de fleste spillere, og så bliver jeg skuffet hvis det ikke ender med oprykning. Lyspunktet i BB er ungdomsarbejdet som man kan være meget stolte af. Det glæder mig meget at der hele tiden sker fremskridt, senest med en satsning på pigefodbold, og BB er nu lysår fremme ift for ti år siden, iøvrigt i takt med en meget positiv udvikling i lokalområdet Tingbjerg, hvor eksempelvis hele 97% af Tingbjerg Skoles elever fortsætter på en ungdomsuddannelse (regeringens ambition er 95% på landsplan). Det kan så godt være der ikke lige nu er en tilstrømning af talenter til seniortruppen, men det skal nok komme hvis udviklingen fortsætter. Hvis det var et valg, og jeg kunne vælge, ville jeg prioritere ungdomsarbejdet, det har en betydning for seniortruppen på lang sigt, for området, og vigtigst af alt, for børnene og de unge.
Sidst men ikke mindst, tilykke til Avarta med oprykningen, det er et godt hold, bedre end Brønshøj, også i gårdagens kamp.
Brønshøj Boldklub