Nej, jeg har ikke fulgt med i situationen i Italien. Jeg kan bare konstatere, at Bundesligaen ikke sakker bagud (med én undtagelse), selv om i hvert fald 5 af de stadions, der er i ligaen er offentligt ejet. De resterende er ejet i så godt som alle tilfælde af klubber, som har langt den største del af deres ejere i og omkring byernes lokale eller regionale tilhørssted, og hvor der årligt holdes generalforsamlinger, hvor medlemmerne kommer til rode og kan influere på beslutninger i et vist omfang.
Jeg ved heller ikke, hvorfor du slår ned på leje-løsningen som den eneste. Jeg nævnte den heller ikke som den eneste. Der er et hav af muligheder for at nå frem til en løsning, hvor ejerskabet ikke overgår fuldstændigt.
Der er mange millioner at hente i at eje sit eget stadion, hvilket er en afgørende grund til, at Serie A har tabt terræn økonomisk.
Prøv lige at give mig bare ét eksempel på, at ejerskabet af et stadion er afgørende for at kunne tjene penge på det? Anlægsudgiften ryger jo bl.a. helt, hvis det er kommunen, der betaler. Alle indtægter i forbindelse med sponsorer mv. på stadion kan jo også tilfalde klubberne, men det skal jo så blot reguleres i fx en lejekontrakt, der kan udarbejdes.
Og hvordan er Serie A i øvrigt sunket bagud? I forhold til PL? Så er alle ligaer jo sat af, og i Spanien er det primært 2 (måske 3) klubber, der virkelig trækker indtægtslæsset (og måske endda 1 af dem over evne).
Jeg synes umiddelbart ikke, at jeg har set ført bevis for, at manglende ejerskab over stadion er afgørende for finansiel (og dermed sportslig) succes.
Til gengæld kan jeg se, hvad byerne/regionerne mister ved at sælge ud til internationale aktører, hvor der risikeres at ende som en del af et system, der ejer flere klubber. Jeg synes, at det er en art disrespekt over, hvad fodbolden kommer af, og hvad den fortsat er for mange i og omkring klubberne.
Omvendt kan jeg godt se fidusen som TV-seer i et land over tusinde kilometer væk. Der kan den lokale forankring jo være fuldstændigt ligegyldigt.