JN og PC går hårdnakket efter at indfri potentialet. Og bør potentialet i byen ikke være til mindst top 6?
Det ved jeg ikke. Måske på lang sigt, men ikke nu. Aarhus som by bør stræbe efter at have en klub i top 6, men det samme kan man jo sige om AaB og OB, som heller ikke altid ligger der, til trods for at det er langt større og bedre fodboldklubber end AGF.
Og jo, vi har faktisk en ret god trup! En trup, der bør kæmpe med om top 6. Hvilke 6 trupper - spiller for spiller - er bedre? Peg lige på hvor truppen halter gevaldigt og belys de mangler, der gør, at en træner ikke har mulighed for at kæmpe med om en top 6 placering med det materiale.
Det er jo en længere analyse af spillere i udvikling/afvikling, taktiske muligheder/begrænsninger, harmoni og meget andet hvis det skal være nogen form for nuanceret, men lad mig da prøve at gøre rede for nogle af de udfordringer jeg mener der er:
1) Jeg synes I har to dårlige keepere. Ingen af dem hører til blandt de ti bedste i rækken.
2) Jeres forsvar er muligvis, spiller for spiller, aktuel i udkanten af top 6, men den er dårligt skruet sammen efter min mening. Derudover er den ikke ordentlig sammenspillet. Bl.a. på grund af de mange problemer der opstod sidste sæson efter russerens ageren. Man har Mikanovic der efter min mening ikke har niveau til andet end bunden af Superligaen. Det samme kan man vel i princippet sige om Mikkel Rask, der tillige er en utrolig begrænset spillertype. Noget der ofte kommer til udtryk når man gerne vil prøve at spille bold. Pierre Kanstrup er fin, men hvem skal være ved hans side? Rask eller Backmann? Det er ret væsentligt, og det virker ikke til at være løst. Backen ser ud til at være besat af Møller og Juelsgård hvilke vel er OK. Møller er dog på ingen måder en top 6 spiller, og der kan nemt opstå nogle scenarier hvor en spiller som Alexander Juel begynder at kræve mere spilletid - Det er han i min optik også berettiget til - bare ikke på et hold der jagter top 6. Jesper Juelsgaard er på sine gode dage en god back, men han har enormt mange udsving.
3) Den centrale midt er blevet stærk, men overbefolket. Spelmann, Amini, Daniel A. og Guira kan alle spille derinde, og vil formentlig alle spille derinde. Det gør, at man i stedet begynder at rykke rundt på dem, bl.a. kyler man Spelmann ud på kanten eller op foran. Og han spiller på samme måde uanset hvor man placerer ham. Han er en forbilledlig fighter og ville fungere super fint som boks-til-boks spiller ved siden af Guira, men det gør Amini vel pt. lige så fint. Daniel A. er vel mestendels bare småskadet hele tiden, men vel sandsynligvis også gerne have spilletid.
4) Kanterne er isoleret set gode. Jakob Ankersen og Tobias Sana bør, hvis de kan holde sig skadesfri, præstere på et højt niveau. Men de låser også holdet taktisk. De er for store stjerner til ikke at spille fast, og særligt Ankersen skal nok sige til hvis han er utilfreds, mens Sana bare bliver ringe hvis han ikke er i godt humør. Det betyder at man SKAL spille en af-art af 4-4-2 for at få det maksimale ud af de to. Og skal man det, så skal man også gå på kompromis med styrken på den centrale midt, eller spille med én angriber. Stage, Junker og Bundu kan vel også spille kant, men får næppe meget spilletid med de to andre i folden, og jeg kan ikke rigtigt vurdere Stage og Bundu i forhold til om de kan flytte noget. Junker kan.
5) Angrebet vil i en klassisk 4-4-2 se spændende ud med Duncan og Riel/Junker, men Duncan har sine bedste år bag sig og bliver relativt ofte småskadet i løbet af sæsonen og der er absolut ingen gardering efter min mening. Riel og Junker er begge dygtige og spændende omend jeg ikke ser nogle af dem som reelle top 6 spillere. Men det behøver de heller ikke være isoleret set hvis Duncan holder niveau.
Den samlede sum er, at der er en del taktiske begrænsninger i truppen og en lettere uharmonisk sammensætning med overbefolkning midt på banen. Men det skal også siges at jeg ikke ser alle AGF´s kampe, så nogle af de unge kan jo godt have mere at byde på, end jeg ved.
Hvis jeg skal vælge 6 trupper der er bedre, bliver det altså ikke noget med spiller for spiller. Det synes jeg er for unuanceret. Det bliver i stedet noget med en kombination af den enkelte spillers kvalitet samt truppens generelle harmoni og forudsætning for at ramme et harmonisk niveau. Her anser jeg de tre store som værende sikre. FCK, Brøndby og FCM. Jeg anser FC Nordsjælland som værende sikker også på grund af deres koncept, træneren og det faktum at hele klubben inkl. spillerne er skolet til den type bold de spiller. Det giver udfald, og burde måske have gjort det netop nu. Men alle ved hvad de skal. Derfra er det mere åbent, men jeg mener afgjort at OB har en bedre trup spiller for spiller, og er langt mere dynamiske og omstillingsparate i forhold til systemskifter. De har eksempelvis tre angribere som alle ville gå direkte ind på AGF´s hold ved siden af Duncan efter min mening.
Derudover kan jeg godt have lyst til at sige at Lyngby og AaB også ligger foran fordi de har gode spillere såvel som en harmonisk trup og nogle taktiske muligheder der overstiger det AGF har. Og så kommer AGF vel der lidt foran SønderjyskE.
Det handler heller ikke partout om, at AGF ikke kan placere sig i top 6, men der er altid et eller to hold der voldsomt overpræsterer i en periode. Og det er ekstra svært at gardere sig imod når første del af sæsonen er så kort. I år er det så (igen) Horsens der formår at hive overtids point i stort set alle kampe. Det er bare ikke rigtigt noget man kan planlægge sig ud af, og uanset om man er top det ene-eller-det-andet favorit, så vil sådanne hold kunne kæmpe med i en kort periode på 15-20 kampe, og er forskellen så ikke så stor, så kan de også lidt længere. Jeg synes ikke det er realistisk med den nuværende trup, at have en forventning om top 6. Derfor kan det godt være målsætningen - Den må jo gerne ligge i den øvre ende af hvad der er realistisk, ellers giver det jo ingen mening at lave en målsætning. Det er, efter min mening, tåbeligt at sætte et mål, man kan opnå uden at arbejde stenhårdt for det.
Mit argument er som egentlig bare, at AGF ikke kan forvente at ligge i top 6. Der er 3 sikre og måske 2 næsten sikre hold foran dem, og så er de andre hold så tætte at det kan være ret svært at tage den sidste plads medmindre man faktisk overpræsterer en lille smule.
Måske var Duncan-bolden ikke det bedste våben. Måske kan man gøre det på en anden måde?
Det kan man helt sikkert. Bare ikke med de offensive spillere man har i truppen. Hverken Riel eller Junker er realistiske på 10+ mål på en sæson hvor de ikke bliver spillet som altafgørende stjerne. Riel kunne måske have lavet 11-12 stykker i Helsingør. Det kan han ikke i AGF. Men de kan måske score 7-8 stykker hver. Hvilket bare ikke er nok til at sætte taktikken efter det. Så skal man i hvert fald forvente en del mål fra de andre i næste række. Sana og Ankersen kan score mål, men er jo ikke typer der scorer 8-12 mål på en sæson. Ankersen måske. Sana, nej. Og Spelmann og Amini gør jo heller ikke.
Så jeg synes det er svært med den nuværende trup at tweake ret meget i positiv retning i forhold til at finde vejen til målet.
Når ledelsen så fyrer træneren, så hav gerne in mente, at det er en ny ledelse, der ikke bør lægges til last hvordan man før har ageret i AGF. Kan det måske så have noget at gøre med, at Glen ikke har formået at få spillerne til at præstere deres bedste?
Jo. Ledelsen skal afgjort lægges til last for at man agerer på en måde, der bringer minder tilbage til den tidligere ledelse. Det er en "klassisk AGF", at fyre en træner der gør det man kan forvente, og så hente en ny ind som navnemæssigt er aktuel, men som ikke kan forventes at løfte holdet yderligere - særligt ikke under de rammer der er tilgængelige.
Spillerne har ikke præsteret deres bedste. Det kan vi godt blive enige om. Men jeg synes bestemt heller ikke de har underpræsteret i en nævneværdig grad.
Desuden er det jo lidt unfair at sige, at vi ligger nr. 7 nu. - Ja, det gør vi midt i spillerunden, men det gør vi ikke, når spillerunden er slut.
Det ved jeg ikke noget om. Det må vi jo se på. Der er tre hold der kan hente jer. OB, AaB og SønderjyskE. OB skal til Hobro (nr. 6), AaB skal til Herning (nr. 2) og SønderjyskE skal til Brøndby (nr. 5). Det e vel ikke urealistisk at der ligger ganske få point til de nærmeste konkurrenter i de kommende dage?
Måske er ledelsen i AGF ikke indkompetent. Måske handler den med rettidig omhu!
Måske kan man altid bruge som argument, og blind høne finder som bekendt også korn. Men historien viser noget andet. Nemlig at det ikke ændrer en skid - snarere bliver det dårligere.
Men jeg må dog sige, at jeg synes det er noget af et sats at sætte sin lid til DN. Jeg ved ikke hvordan han præsterede i Norge. I Lyngby har han gjort det godt, men nogle gange går tingene bare op i en højere enhed - som når Leicester vinder Premier League. Måske var DN + Lyngby (Og GR + FCM i sin tid) sådan et tilfælde!
Det er bare ikke altid et tilfælde. Tilfældet er selvfølgelig at tingene går den rigtige vej og man opnår mere held end man opsøger. Men tilfældet er også, at de i begge situationer har fået ro til at oparbejde noget. Glen Riddersholm var i FC Midtjylland i mange år og var med til at opbygge en kultur og nogle spillere som kunne toppræstere. David Nielsen har fået ro til at opbygge Lyngby, og en kultur der som vindere der er båret med over til Superligaen. At de fik bronze var en kombination af held, godt arbejde og andre klubbers elendighed, og kan ikke sammenlignes med Glen Riddersholm og FC Midtjyllands mesterskab - som jo burde være kommet i land allerede sæsonen forinden.