Punkt 2 er i hvert fald ganske skæv, og syner mere af, at du ikke for godt aner hvem André Riel er og hvordan har præsterer og spiller, end at AGF har fejlscoutet ham.
At han skulle være hentet udelukkende på baggrund af det de har set lige her og nu, er en tåbelig påstand.
Jeg stiftede bekendtskab med ham for første gang i 2015/16 sæsonen hvor han lige var kommet på kontrakt i Helsingør. Det var meget tydeligt at se, at der var tale om en spiller som havde niveau til mere end 1. Division, men at han virkede uskolet - hvilket kan lyde underligt da han jo egentlig ikke er. Måske noget er gået tabt undervejs i de lavere rækker.
Han var vanvittigt aggressiv i sit spil, både med og uden bold, og man slog sig på ham, som man gjorde på de klassiske angribertyper (som Søren Frederiksen eksempelvis). Selvom han ikke scorede i de 105 minutter han sammenlagt fik imod SIF, så var han med afstand den farligste spiller vi mødte i Helsingør, og mange i fangruppen snakkede om, at sådan en som ham kunne være fed at hente.
Det endte med 5 mål og 2 assists fordelt på 21 kampe (17 målt på minutter), hvoraf mindst halvdelen var som offensiv kant, eller tilbagetrukket angriber.
Sidste sæson var han en af klubbens mest afgørende spillere i en meget meget tæt 1. division. Alle hans mål var pointgivende i øvrigt. 10 af slagsen. Ikke voldsomt mange, men dog nok til at han blev klubbens topscorer. Hvis man sådan helt groft fjerner hans mål så havde man hentet 17 point færre i grundspillet, og man var ikke rykket op (qua målet og assisten imod Viborg).
Siden da er han fortsat med at lægge på, med 4 mål i Superligaen. Vel og mærke også nogle mål der har sikret klubben 5 point man ikke havde opnået uden de mål.
Jeg forestiller mig, at han kan være voldsomt irriterende at spille sammen med på de dage hvor det slet slet ikke fungerer, fordi han søger chancen på stort set alt. Men han har afgjort niveauet til at gå ind og gøre en forskel, også for AGF. Og særligt hvis han skal indgå i en angrebskonstellation hvor der er plads - hvilket der vil være når Duncan er med ved siden af.
Han kan både spille oppe foran, eller på begge kanter i stedet for Ankersen eller Sana, og selvom han ikke skulle være købt ind som starter, så tror jeg at AGF bliver glade for ham.
Derudover så aner man jo ikke hvor mange nykker en spiller der er vant til at være stjerne tager med sig, når han bliver placeret i et nyt hieraki med spillere der både har udlandsophold og landskampe på CV´et. Måske han faktisk ser op til nogle af dem?
At det her på forhånd skulle være en dårlig handel anser jeg som værende udtalt på baggrund af uvidenhed. Og at det skulle være en dårlig handel i forhold til videresalg er vel ikke særlig væsentligt eftersom det næppe har været aktuelt i forbindelse med valg af dette køb. Ligesom det formentlig ikke var da man hentede Jakob Ankersen, Pierre Kanstrup, Adama Guira og Tobias Sana.
Silkeborg IF