Det er vel netop en af de meget centrale pointer omkring AGF og overskuddet - at det ikke er selve tallet, de formodede op mod 80 millioner i overskud, der er væsentligt, men derimod det som pengene skal finansiere i de kommende år: akademiet på Fredensvang og overgangen til det nye stadion. Som Fournais siger, så står vi foran nogle strukturelle ændringer, som vi ikke bare håber vil opretholde klubbens flotte drift, men derimod vil accellerere denne ganske væsentligt på sigt. Forretningsmæssigt ser det fantastisk ud her i Aarhus for tiden, og stadionprojektet og akademiet er et udtryk for en ledelse og bestyrelse som tænker strategisk og langsigtet.
Det kommer dog med en pris: vi står med et overskud på potentielt 80 millioner, men der bliver ikke investeret nævneværdigt i truppen. Der bliver hentet spillere ind på lejeaftaler med købsoptioner og spillere på frie transfers. Ligesom i næsten alle andre fodboldklubber er der et fokus på, at succes skal koste så lidt som muligt - man køber jo ikke spillere dyrere, end højst nødvendigt. Lige i øjeblikket kan man dog som AGF fan godt føle, at man, trods de gode regnskaber, forsøger at betale lidt for billigt for den sportslige succes. Her bliver man nok bare nødt til at minde sig selv om, at det skal ses i et langt lys: at AGF ikke genrejses endegyldigt på kort tid, men at der skal tages små skridt, stoppes op, måske have et ringe år af økonomiske årsager, og så lidt fremad igen, hvis det skal gøres ordentligt. Man kunne godt have brændt mange penge af, men vi har heldigvis en ledelse, som hellere vil være endegyldigt konsolideret i toppen om 5-10 år end at brænde pengene af i jagten på succes i et to-tre års perspektiv og derefter stå med håret i postkassen, fordi det ikke lykkedes, eller at økonomien ikke kunne bære det.
Det kommer dog med en pris: vi står med et overskud på potentielt 80 millioner, men der bliver ikke investeret nævneværdigt i truppen. Der bliver hentet spillere ind på lejeaftaler med købsoptioner og spillere på frie transfers. Ligesom i næsten alle andre fodboldklubber er der et fokus på, at succes skal koste så lidt som muligt - man køber jo ikke spillere dyrere, end højst nødvendigt. Lige i øjeblikket kan man dog som AGF fan godt føle, at man, trods de gode regnskaber, forsøger at betale lidt for billigt for den sportslige succes. Her bliver man nok bare nødt til at minde sig selv om, at det skal ses i et langt lys: at AGF ikke genrejses endegyldigt på kort tid, men at der skal tages små skridt, stoppes op, måske have et ringe år af økonomiske årsager, og så lidt fremad igen, hvis det skal gøres ordentligt. Man kunne godt have brændt mange penge af, men vi har heldigvis en ledelse, som hellere vil være endegyldigt konsolideret i toppen om 5-10 år end at brænde pengene af i jagten på succes i et to-tre års perspektiv og derefter stå med håret i postkassen, fordi det ikke lykkedes, eller at økonomien ikke kunne bære det.