Dabias:
At tv-billederne viser, at Dino Mikanovic ikke sparker til stolene, som ellers er begrundelsen for det andet gule kort.
Begrundelsen for det andet gule kort, er usportslig opførsel. Om han sparkede kastede eller slog er lige gyldigt, det er stadigvæk den samme regel der er blevet overtrådt.
Dommeren ændrede senere sin opfattelse fra spark til skub/slag/kast, hvilket ikke ville ændre udfaldet af kendelsen. Dino gør sig skyldig i usportslig adfærd, og en detalje som ikke har betydning for overtrædelsen bliver rettet.
At tv-billederne viser, at hverken Mads-Kristoffer Kristoffersen, 4.-dommeren eller de to linjedommere har set episoden.
Det viser billederne ikke. 4.dommeren står tæt på situationen og kikker ikke direkte på AGF spilleren, men i den generelle retning. Dommere har ikke tunnelsyn, de har et normalt synsfelt. Mennesket har tæt på 180 graders synsfelt, "ud af øjenkrogen" kan du kalde det... Men 4.dommeren står i en rigtig god position til at kunne se episoden. Ja han drejer hovedet en smule, men øjne drejer hurtigere,
så det er ganske enkelt ikke korrekt at tv billederne viser at dommerne ikke har kunnet se episoden.De kommer frem til en kendelse, de tror, de har set, men både deres egen mangelfulde forklaring, som flere gange ændres undervejs og tv-billederne, er kun med til at understøtte, at de ikke har set den faktiske hændelse.
I en officiel protest, er det rimelig amatøragtigt at konkludere på hvad man mener andre har tænkt, følt eller ment, uden at have beviser for dette.
Specielt når det er på baggrund af et postulat der ikke er korrekt (tv-billederne).
At 4.-dommeren gøres opmærksom på hændelsen - og dét, han tror, er sket - af Lyngbys assistenttræner - og dermed kommer til at dømme på opfordring.
Den anklage alene, kan udløse en bøde til AGF for at underminiere dommerens integritet, men udvalget har ladet den ryge under radaren.
Det er dog korrekt at assistenttræner, men at 4.dommeren står og kikker direkte i Dinos retning, inden træneren henvender sig. Dvs. at henvendelsen ikke værdi har, da dommeren allerede har set situationen. På samme måde som når spillere stimler sammen (assistent træneren kunne faktisk også få en sanktion for henvendelsen hvis vi går ned i petitesser (f.eks. hvis AGF skulle have haft en bøde for at underminere dommerens integritet))
At det andet gule kort ikke bliver korrekt givet i henhold til fodboldloven
Det er vi marginalt ude i en sag, men tidligere sager på området (hvor dommeren har glemt sine kort), er præcedens for at dommeren ikke nødvendigvis behøver at vise et gult eller rødt kort, men kan nøjes med at mundtligt give beskeden til de rette parter.
At takseringen af hændelsen til en A8 ikke er korrekt - og samtidig også indikerer, at dommerkvartetteten dømmer noget, de tror de har set/er blevet gjort opmærksom på.
Det er så sammenfatningen af overstående klagepunkter, som er tilbagevist af en lægmand, nøjagtig som udvalget og alle andre lignende udvalg i UEFA regi ville have gjort (hvis vi ser bort fra udvalg der kan bestikkes).
At det er helt uhørt, at der går 14 minutter, fra episoden sker, til meddelelsen om det andet gule overbringes, og det gør, at anden halvleg ikke gennemføres på en sportslig korrekt og fair måde.
:D Kend fodboldloven, så ville ingen have klaget over dette.
At dommer Mads-Kristoffer Kristoffersens skiftende forklaring undervejs med al tydelighed viser, at hans kendelse ikke har hold i virkeligheden, men at han med hjælp fra de tre andre dommere prøver at konstruere et hændelsesforløb, som kan retfærdiggøre beslutningen - vel vidende at den bygger på et forkert grundlag.
Dette er en rimelig grov anklage... Og jeg ville personligt være generet hvis jeg var MKK og udvalget ikke påpegede overfor AGF at de var over stregen for hvad man kan anklage nogen for, uden skyggen af beviser.
Men udvalget lod AGF slippe.
Jeg tænker ikke at det siger noget om deres kompetenceniveau. Jeg tænker det signalerer at de føler sig bortdømt og gør hvad de kan for at få ændret udfaldet. Personligt synes jeg at det er for meget at AGF nævner et straffe til Spelmann og et forkert dømt hjørnespark.
Personligt bed jeg også mærke af den udvidede brug af "lette! og insinueringen af at Lyngby havde placeret stolene på en måde, så det ville give en yderligere dramatisk effekt at blive kastet.