Redigeretons 24. apr 2024
Er det Bold.dk der simpelthen ringer og spørger Kent Madsen, om AGF fans har købt billet til Silkeborgs pladser? Er det kommentarerne fra nogle enkelte brugere her på sitet, som afgør hvad der skal tages fat i journalistisk? Det her er ubegrundet, det er på ingen måde underbygget og det er totalt sensationshungrende og click-liderligt.
Det eneste grundlag for artiklens præmis er, at det har været muligt for AGF-tilhængere at købe billet til Silkeborgs afsnit. Intet andet. Kent Madsen siger, at det er muligt at købe til Silkeborgs afsnit, hvis man før har købt billet til Silkeborgs kampe. Samtidig siger Kent Madsen, at det nok ikke er de mest engagerede AGF fans der vil have købt de billetter, da de vil stå blandt deres egne. Gæt engang hvilke AGF fans der tager på udebaneture og ser fodbold og dermed har haft mulighed for at købe billetter til Silkeborgs afsnit? Ja, de mest engagerede. Fanklubmedlemmer. På den måde afmonterer denne artikel jo sin egen præmis. Bold.dk ringer til Kent Madsen med håbet om en historie. Kent Madsen udtaler noget som delegitimerer Bold.dk´s præmis. Bold.dk skriver artiklen med samme vinkling alligevel.
Ærlig talt Bold.dk. Det kan I seriøst godt gøre bedre. Det her er både fordummende og noget, som helt sikkert vil forringe tonen i fodbolddebatten, fordi folk æder den slags.
Hvis man skal bringe sådanne historier, så bør man i hvert fald have mere at underbygge det med, end at det bare har været muligt. Ligeså har det jo været muligt for Silkeborg fans at købe et PLAY+ abonnement og købe billetter til AGF´s afsnit. Er det også grundlag nok til en artikel, hvor I ringer og hører Jacob Nielsen om det samme?