Det er endnu et eksempel på, at Ajax ikke er et godt sted at skifte til for danske talenter. Jeppe Kjær, Christian Rasmussen, Victor Jensen, Mohamed Daramy, Eskild Dall, Marcus Bay og hvad de ellers hedder. Der er godt nok langt mellem de gode fortællinger.
Er det bedre fortællinger i andre udenlandske klubber? Forskellen er at Ajax har en stor koncentration af danskere og derfor er det nemmere at pege fingre, men hvor mange gode eksempler er der lige på danskere der er solgt som purunge til store udenlandske klubber, som ender med at få stor succes? Jeg kan ikke umiddelbart komme på mange andre end Højlund i nyere tid, som dog ikke blev solgt som helt ung teenager. Herefter skal man vel tilbage til Højbjerg og AC for at finde gode eksempler. Til dels Dolberg, der dog ikke formåede at følge op på sit momentum.
Omvendt har du spillere som Jungdal, Silas Andersen, Fraulo, Faghir, Sertdemir inden for de sidste par år, der ikke har evnet at slå igennem i deres klubber. Forskellen er så at de har spillet i 5 forskellige klubber og ikke samme.
Det er lidt en ukritisk tilgang til det, bare at konkludere at Ajax ikke er et godt sted.