Redigeretsøn 22. mar 2015
Det var egentlig en glimrende fodboldkamp, som havde alt hvad et hadeopgør bør have. Der var store kendelser, fint med mål (dog fattigt med store chancer og redninger), røde kort, manglende røde kort, straffespark og straffesparksredninger, optakt til comeback mm.
Når det er sagt, så (farvet og blind Liverpool-fan som jeg er) mener jeg godt, at man kan føle at overvægten af fejl gik Uniteds vej. Uagtet mængden af fejlkendelser (og dertilhørende frustrationer) så spillede Liverpool skidt i 30 minutter af første halvleg og kun lige med nødt og næppe OK i 15. Anden halvleg var dog en mandfolkepræstation og imponerende at Rodgers vælger at gå all in i stedet for at begrænse. I like, og jeg tror at de fleste fodboldseere likes.
Ingen ved hvordan kampen var endt hvis Jones havde fået et gult eller et rødt kort i 1. halvleg, men tror alle er enige om, at han tilsidesætter hensynet og at Lallana var en kende medtaget af den hårde medfart han fik.
Gerrards første tackling er netop årsagen til han kom ind, men det virkede som om, at den tænding han selv fik af den vilde (og i øvrigt helt rene) tackling gav en eller anden blodrus. Herrera laver en for sen tackling og Gerrard leger svinsk idiot. Grimt, dumt, unødvendigt og pinligt for en mand med så mange store kampe på CV´et. Havde han taget det røde kort som følge af to hårde tacklinger havde vi kunnet råbe på "vindermentalitet" og kalde ham "kriger som går forrest", men det her er så kujon-agtigt at selv Costa må ryste på hovedet.
Atkinson lader der blive spillet hårdt, og det er faktisk rigtig fint i størstedelen af kampen. Han dømmer næsten alle forseelser rigtigt, men konsekvenserne er ujævne. Det som mangler til Phil Jones er helt ufatteligt, det som Fellaini ikke får pga. mange frispark lige oven i hinanden er sært, det samme er vel gældende for Can (han får da også lavet et par stykker), det som Balotelli ikke får med Smalling, det Skrtel ikke får med De Gea, og det Rooney ikke får med Mignolet (og jo - i min optik så skubbes han, men det gør ikke hans fod bevæger sig ind i Mignolet på den måde)+ der hvor bolden helt bevidst sparkes væk. Farverne egentlig ligegyldig her - det jeg mener er bare at der ikke gives noget og at han tager forkert stilling til næsten alle situationer.
Folk som bebrejder Moreno, det forstår jeg egentlig ikke. Det første mål mener jeg at Sakho er fejlplaceret, og det bør aldrig blive farligt (eller være Morenos mand, da der ikke er nogen centralt som Sakho bør koncentere sig om). At han så er nærmest fordi han er så vanvittigt hurtig er en anden sag.
Men hold nu kæft Mata scorede en flot kasse. Jeg bander og svovler over at Liverpool ikke formår at trække offside en eneste af de to gange. Det er jo oplagt, og en spiller som Mata må jo aldrig komme i en friløber-situation, når han er så langsom.
Anden halvleg var dog godt at se med Liverpool-briller. Arbejdshansker på og i gang.
Coutinho er en fryd for øjet. Fantastisk boldspiller, men desværre var Sturridge i menneskehænder i Uniteds defensiv (som i øvrigt var meget defensiv - men det virkede godt med Carrick så langt tilbage). Coutinho laver noget af det hårdeste pres på hele holdet, og det er helt ulideligt lækkert at se en så kreativ spiller med så stort et arbejdsraseri.
Lallanas chance var i øvrigt ABC på en omstilling. Totalt Real Madrid-style.
Skrtels sitation er hovedløs. Jeg vil ikke engang lade tvivlen komme ham det mindste til gode, selvom jeg kun har set vinkler med hans fødder involveret. Jeg vil heller ikke lade Roo
Alt i alt en fed nok kamp, og ikke ufortjent at United vinder. Et kryds havde været godt for spændingen, og jeg mener (selvfølgelig) heller ikke at det havde været ufortjent, da Liverpool kunne have været heldigere med dommeren og United kunne have stået tilbage med alt brokkeriet over tvivlssituationerne.
YNWA