Flere tyskere fra hans generation har toppet rigtig tidligt, vundet VM og andre titler - og begyndt at få det sværere og sværere, når de nærmer sig 30´erne.
Du har på mange måder ret. Mange af de tyske VM-helte fra 14 var jo allerede som helt unge store navne i 2010 i Sydafrika.
Jeg tror, at det at vinde en VM-titel, som man trods alt kun spiller om hvert fjerde år, i særklasse er det største, man kan opnå som fodboldspiller. At fra nu af går det kun ned ad bakke med trofæerne. At vinde CL er muligt hvert år og afhænger meget af, om man er i en klub med en rig ejer. Ved VM er det nu eller aldrig.
Man kan også se, at når verdensmestrene fire år senere skal forsvare mesterskabet, så har de ikke gejsten mere. De har prøvet det. De andre har til gengæld den vilje og sult, der skal til. De fleste forsvarere af trofæet er ofte røget ud i den indledende pulje.
Nu ved du sikkert mere om tysk fodbold end jeg gør om engelsk fodbold, for jeg ved absolut INTET, men jeg vil dog sige, at en Thomas Müller er så stærk som aldrig før og at en Boateng også er ved at få sin anden ungdom. Götze kom sig aldrig over sin sygdom og skulle aldrig være skiftet til Bayern. Og Hummels er også en skygge af sig selv. Hvordan Gündogan spiller, kender jeg kun ud fra de kampe, han spiller på landsholdet.
Og når alt det så er sagt, er det alligevel trist, at en så trods alt ung og sympatisk spiller som Schürrle stopper. Han var god i Mainz, virkelig god i Leverkusen, men da han vendte hjem til Wolfsburg var han ikke længere den samme. Mit indtryk er, at han heller aldrig blev den helt store stjerne i Chelsea.