Snak

Mere indhold efter annoncen
Og? Messi har også scoret med hånden…
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Super, jeg fik det svar jeg ville, jeg er dog modstander af de ting og at snyd skal hyldes, men der skal være plads til forskellige holdninger
@Parvis:

Alvarez - skaffer et straffe, scorer et “flot” solomål og en basse mere.

Bold: Messi-show


Har man kun set highlights af kampen, kan jeg godt forstå, at man kan tænke sådan her. Ja, Alvarez skaffede straffesparket. Ja, Alvarez scorede til 2-0 på egen hånd. Ja, Alvarez scorede også til 3-0. 2 mål og 1 fremtvunget straffespark. Nærmest en perfekt kamp for en angriber.

Ser man hele kampen, så er det nu ikke skævt at kalde det et Messi-show, i mine øjne. Kampens spiller i min bog. Han dominerede fuldstændig kampen og den ellers stærke kroatiske midtbane, og samtidig fik han Gvardiol, som ellers er på alle topklubbernes radar, til at ligne en superligaspiller. Alvarez havde en håndfuld rigtigt gode aktioner, bevares, og havde Higuain gjort tilsvarende i 2014, så var Argentina jo også blevet verdensmestre dengang. Men Messi overstrålede altså stadig sin holdkammerat, i mine øjne i hvert fald. Vild kamp af veteranen.
To bedste fodboldtrænere verden har set: Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson. Begge i verdens bedste klub.
@ Kenken

Hvem hylder snyd?

At Maradonna og Messi begge har scoret med hånden, gør ikke deres øvrige præstationer mindre.

Det er ikke “hand of God”-målet, der gør Maradonna unik. Selvsagt ikke.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Alt kan ikke gøres op i stats og trofæer. Maradonnas mytiske mål mod England i hadets kamp fire år efter Falklandskrigen vil nok for altid stå som VM-historiens mest ikoniske mål.

I syv magiske kampe ved VM i ‘86 leverede Maradona den største enkeltmandspræstation, der nogensinde er set på en fodboldbane. Uden Maradona var Argentina aldrig kommet i nærheden af verdensmesterskabet.

Maradonnas lys brændte ikke så længe som andre fodboldlegenders, men det brændte stærkere og smukkere!


Er det argumentet, at på baggrund af de 7 kampe er han den bedste nogensinde?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Spørg en hvilken som helst Argentiner som er gammel nok til at have set begge spille om hvem der er den største. Svaret vil altid være Maradona


1. Det er naturligvis ikke korrekt.
2. Mange vil helt sikkert svare Maradona, men det afgørende her er ikke fodbold, men måden Maradona var på ...

Lad os se på fodbold og KUN fodbold, ellers skal en ny kategori opfindes "det største menneske samlet set".
Er det argumentet, at på baggrund af de 7 kampe er han den bedste nogensinde?

Jeg har skrevet, hvorfor Maradonna i min bog er den største spiller, verden har set. Du er velkommen til at være uenig i de kriterier, jeg vægter.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Spørg en hvilken som helst Argentiner som er gammel nok til at have set begge spille om hvem der er den største. Svaret vil altid være Maradona


Det tror jeg du har ret i, men det er jo også på baggrund af at “største” er meget subjektivt og blandt andet beror på de følelser der vækkes i den enkelte samt nostalgi. Jeg har fuld forståelse for at mange argentinere som oplevede Maradona mener at han er den største. Hans karisma, tiden han spillede i, enkelte store momenter osv. spiller jo ind her.

Snakker vi “bedste” mener jeg det er en helt anden sag. Her bliver man nødt til at gå mere analytisk til værks, ligge følelser lidt til side og se hvad de hver især har præsteret. Som Mesut var inde på så må enhver med en smule talbegavelse pege på Messi før Maradona. Der er simpelthen en verden til forskel statistisk. Hvis du fik vist to “blinde” CV’er fra de to herrer og kun forholdt dig til tal, titler og personlig hæder, og så bort fra hvem der stod bag hvert CV ville man ubetinget pege på Messi som den bedste. Det kan der simpelthen ikke være to meninger om hvis man ellers ikke er talblind.

For mig kommer det ned til største eller bedste. Jeg vil pege på Messi i begge, men jeg oplevede heller ikke Maradona tilstrækkeligt til at han er den største for mig, omend jeg har forståelse for at de som gjorde vil pege på ham som den største. Bedste er i min optik fuldstændig åbenlys.
PST

Jeg kommenterer på Maradonas mål med hånden som Maradona jo selv hyldede og som var en væsentlig faktor for det VM trofæ han fik som mange bruger som et af de afgørende argumenter pro Maradona.

Og tilbyder siger du bare “Og” og for egen regning er det så min konklusion hvad du mener om det

Jeg har også udtrykt hvad jeg mener om det
@ Pep

Til en analyse hører også de radikalt forskellige omstændigheder, Messi og Maradonna har befundet sig i både på og uden for banen.

Messi har spillet i en periode, hvor angriberne har været bedre beskyttede end nogensinde før. Som forsvarer må du nærmest ikke røre Messi. Laver du et halvhårdt frispark på ham, får du gult, og laver du et til får du rødt.

Sådan var det ikke i Serie A og i La Liga i 80’erne. I Spanien brækkede Goikoetxea (slagteren fra Bilbao) med fuldt overlæg anklen på Maradonna i en vanvidstackling, han kun fik et gult kort for. I Serie A spillede alle italienske hold med mandsopdækning. Når de mødte Maradona, stod den på dobbelt mandsopdækning. Det vil sige, at han alle kampe var udstyret med to overfrakker, hvis eneste opgave var at sparke ham ned, så snart han kom i boldbesiddelse. Maradonna var udsat for arbejdsforhold på grønsværen, der var så brutale, at dem, der ikke har oplevet det, nok knap kan forestille sig det.

At Maradonna alligevel igen og igen var i stand til at vriste sig fri af sine brutale oppassere og levere øjeblikke af rendyrket genialitet, beretter om en virtuos, der i de magiske år leverede på et plan, hvor ingen anden nogen sinde har befundet sig.

Med til historien hører også, at Maradonna uden for banen blev jaget som et vildt dyr af fans og paparazzier, og at hans klubber ikke gjorde meget for at beskytte ham.

Derfor brændte hans lys så kort.

Maradonna er i min optik det største fodboldtalent, verden har set. Men han fik aldrig en fair chance for at opnå de meritter, som f.eks. Messi og C. Ronaldo har på CV’et.

Det er kun godt, at spillere som Messi og CR er blevet givet mulighed for at shine. På det punkt er fodbolden blevet meget mere civiliseret. Det ville være en drøm at se Maradonna spille på samme vilkår. Han ville være ustoppelig.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Annonce