Også når man tænker på at befolkningen på øerne overvejende føler sig britiske
Det er netop den begrundelse, jeg synes, man skal være varsom med. Hvis argumentet er, at øerne er britiske, fordi flertallet af befolkningen føler sig britiske, så er det et princip, man også må være villig til at anvende konsekvent i andre territoriale konflikter,og det bliver hurtigt langt mere kompliceret.
Det betyder ikke, at Falklandsøerne kan sammenlignes én-til-én med Krim, Catalonien eller andre steder. Pointen er, at spørgsmål om suverænitet ikke alene kan afgøres ud fra befolkningens nuværende identitet. Man er også nødt til at forholde sig til kolonihistorien, hvordan befolkningen er blevet til, historiske magtforhold og folkeretten.
Det er netop derfor, jeg godt kan forstå, at mange argentinere reagerer følelsesmæssigt selv efter så mange år. Uanset hvad man mener om Argentinas krav, er konflikten for dem også uløseligt forbundet med en kolonihistorie og et nationalt traume, ikke kun med, hvordan befolkningen på øerne identificerer sig i dag.