Redigeretsøn 28. maj 2023
Hvis vi tager udgangspunkt i en af de største stjerner, altså Saka, kan jeg se, at han har spillet 47 kampe gennem sæsonen i alle turneringer. De 47 kampe er jo i sig selv ikke noget voldsomt tal, som bør give anledning til så stor træthed, som der ofte har været fokus på fra Arsenal-fans, når snakken har kørt på truppens bredde, og hvorfor man har skuffet i den anden halvdel af sæsonen. Enhver topspiller i dagens fodbold forventes at kunne/skulle spille alt fra 45-60 kampe for sin klub alene, så jeg køber simpelthen ikke den med, at han skulle være så træt på nuværende tidspunkt grundet de 47 kampe.
Når jeg siger døgnflueagtigt, så mener jeg, at Arsenal har jo præsteret på et højere niveau end nogen af os havde forventet. Derudover er det et niveau, som jeg ikke regner med, at vi ser igen fra Arsenal. Jeg forventer overhovedet ikke, at Arsenal præsterer på et lignende niveau i den kommende sæson, og det ville overraske mig, hvis I skulle gå hen og få +85 points, men hvis det er forventningerne blandt jeres fans, så fair nok.. Jeg mener bare ikke, at startopstillingen er god nok i længden, og derfor tror jeg, de overpræsterede i den første halvdel af sæsonen, hvor alt selvfølgelig gik op i en højere enhed. Arsenal-fans havde ikke forventet det niveau, vi så i den første halvdel af sæsonen, og det havde objektive fodboldfans heller ikke forventet fra Arsenals side. Når luften så er gået af ballonen, kan der selvfølgelig være mange grunde til. Man kan pege på kvaliteten af spillerne, bredden, rutinen, men trætheden skal slet ikke komme på tale med det antal kampe, klubben har deltaget i. I hvert fald ikke, hvis man vil op og spille med de allerbedste.
@Geddar
At jeres spillestil er afhængig af selvtillid giver heller ikke rigtigt mening at fremhæve i mine ører. Naturligvis er spillestilen afhængig af selvtillid, men er der da andre spillestile i fodbold, som ikke er afhængige af selvtillid? Alle klubber er jo afhængige af, at deres spillere spiller med selvtillid for at få tingene til at køre, så det er ikke sådan, at lige præcis Arsenals spillestil har brug for noget ekstra selvtillid.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.