Redigeretman 21. feb 2022
Jo, Xavi har fået Ferran ind, men indtil nu har Xavi jo ikke haft et synderligt bredere udvalg af spillere. Defensiven er lige nu hårdt ramt af skader og karantæner, mens midtbanen ikke er blevet styrket, andet igennem forbedring. Angrebet har til gengæld fået nye tænder, men igen, så har Xavi indtil nu, måtte undvære stort set hele frontlinjen. Fati, Dembélé, Depay og Braithwaite har jo været ude i store dele af hans tid i klubben, så på den konto har han haft lige så lidt at gøre med, som Koeman.
At du synes, Garcia kun er en my bedre end Araujo på bolden, kan jeg ikke rigtig tage seriøst. Garcia ligger helt i top, hvad angår pasningspillet, som er knivskarpt og han opfanger langt hurtigere det opbyggende spil og læser spillet perfekt. Når han får mere erfaring og mere fysik, skal han nok forbedre de defensive områder af spillet også.
Men det er dejligt at have en ung CB duo, der komplementerer hinanden så godt, som de to gør. De mangler et par år endnu hver især, inden det bliver helt i top og derfor ville f.eks. AC være yderst en velkommen og i den grad komplementerende forstærkning.
Om Koeman har fået for lidt kredit? Det synes jeg ikke. Han fik ros for sin villighed til at bruge unge spillere, men hans taktiske dispositioner var håbløst gammeldags og han formåede på ingen måde at gøre spillet bedre i sin tid i klubben og udvikling er bestemt ikke et ord, jeg vil sætte på hans personlighed og trænerstil.
Betingelserne har været nogenlunde lige for dem begge. Ferran er undtagelsen, men så meget vil jeg nu ikke tillægge ham endnu og jeg tvivler på, Koeman ville have fået noget synderligt ud af ham og hvis han endelig fik en spiller, han gerne ville have, så ville det blot bevæge holdet længere væk fra, hvad man ser under Xavi. Man skal huske, Xavi heller ikke fik sine prioriteter i transfervinduet ud over Ferran. Aubameyang og Adama var markedsmuligheder inden for den økonomiske ramme og ikke spillere, som Xavi ideelt set ville bygge sit hold på. Derimod har han virkelig fået det bedste ud af dem indtil videre.
At forsvaret skal have en opgradering har længe stået skrevet i sol og måne og det er højt prioriteret til sommer at styrke den defensive linje. Men, holdet fungerer langt bedre under Xavi og derfor kommer baglinjen ikke under samme pres, som under Koeman. De har stort set haft samme materiale at arbejde med i forsvaret og på midten, men det er kæmpe forskel på kvaliteten af spillet.
https://twitter.com/infosfcb/status/1503096223938453508?s=20&t=19q9rsxzpUGq6ZYv4-CEDA