Men hvis vi så kan blive enige om ikke at tage den for langt med skøre forslag der bare ødelægger debatten er det godt. For vi virker jo så til at være enige om hvad realistiske scope er.
Skøre forslag er med til at tydeliggøre hvad det egentlig er det hele handler om. Grunden til vi ikke skal ned på 6,8 eller 10 hold, handler i bund og grund om fodboldromantik. Og her vil jeg så gerne postulere at det aller ypperste hensyn i denne sammenhæng, og det det i bund og grund handler om, er det fodboldromantiske. Det økonomiske er kun relevant når det styrker de fodboldromantiske hensyn.
En ufuldstændig liste over hvad man skal tilstræbe når man taler om ligastruktur er følgende.
- en fair afvikling af danmarksturneringen, på nogenlunde lige vilkår, i en liga der er stor nok til at de fleste større regionale forankringer bliver repræsenteret så man vitterligt kan tale om en danmarksmester.
Jo større liga, destor større sandsynlighed for denne bliver opfyldt, samt en liga med lige ude- og hjemmekampe.
- En liga med tilstrækkelig med uforudsigelighed så vinderen ikke med stor sandsynlighed kan kåres allerede før første runde er sparket i gang.
Økonomisk udligning ville være et middel her. E.g. højere grad af solidariske transferindtægter, tv-penge, og europæiske præmiepenge. Man kunne måske endda kigge på lønloft og draft hvis man ville.
- En liga med relativt lille udskiftning i deltagersammensætningen til at regionale, og nationale rivaliseringer kan nå at opbygges, og fastholdes.
Igen, taler for en større liga, evt. med få nedrykningspladser.
Det er helt og aldeles ufrugtbart at tale om hvad der er bedst for dansk fodbold, hvis vi ikke holder for øje hvad det hele i bund og grund handler om, i.e. hvad det er der får folk til at se dansk fodbold, når superligaen er lysår fra hvad man kan se i fjerneren.