Redigerettors 31. aug 2023
Midtbanen er bestemt ikke overbefolket. Mens Mads Emil Madsen har været ude, har det været tydeligt, at Rösler ikke har stolet på Duncan og Sauer, da han simpelthen ikke har skiftet hverken NP eller Knudsen ud, selv i hårde kampe. Vi spiller med to mand centralt på midtbanen, og Kevin Yakob er ude resten af sæsonen, så vi skal forstærkes derinde, medmindre nogen mener, at det er nok med tre spillere til to pladser på en position, som i løbet af en sæson vil blive ramt af både skader, karantæner og behov for pauser. Desuden har Yakob nu været ramt af to lange knæskader i en ung alder, hvorfor jeg, selvom det er trist, ikke tror, at vi får ham at se på samme niveau igen. Det er ikke totalt usandsynligt, men jeg har min tvivl, om det er muligt for ham at genfinde niveauet.