Redigerettors 10. okt 2013
Jeg kan skam også fint forstå glæden blandt Brøndbys fans, og blandt dele af pressen. Det er god lir´ det her. Og det ku´ jo være....?
Omvendt kan det dog godt undre, at så mange har svært ved at acceptere den helt åbenlyse mulighed for, at Boulahrouz er landet i Brøndby, fordi der virkelig ikke var nogen anden klub, der ville have ham.
Han er trods alt kun 31 år (lidt endnu, da). Han har et imponerende CV. Og han udtrykker kampgejst og ambition.
Hvorfor er der eksempelvis ikke bare en hollandsk klub med defensive udfordringer (og dem er der mange af), der har hentet Boulahrouz på en tilsvarende aftale? Eller hvad med en klub i Bundesligaen, eller selv 2. Bundesliga i Tyskland. Man kender jo Boulahrouz godt i Tyskland?
For 300.000 kr.- om måneden, hvis det er korrekt, er ikke afskrækkende i støre ligaer, end superligaen.
Jeg tror - skal ja tage ja-hatten på - at der i bedste fald er tale om et mediestunt fra Brøndby´s side. Og kan man så være heldig, at spillerens fysik holder, ja så er det en bonus.
Desværre er selv den nyere fodbold (og håndbold-) historie rig på klubber, der har ageret præcis som Brøndby gør nu. Og jeg har svært ved at finde rigtig mange eksempler på, at det er gået godt. Ofte fordi klubbernes underliggende strukturer sjældent er blevet forandret i.f.t. den markedsføring, der i en periode skygger for nærmest alt andet.
Vi får se - ligesom der nok, på et tidspunkt, kommer mere klarhed over økonomien, der i løbet af et par uger er gået fra noget mere end de 300.000 om måneden + bonusser, til nu 2,7 mio. for 22 superligakampe + det løse.
Vh.
Adriaanse
PS: Ville det have været skidt, at starte med at tilføre talentafdelingen midler også, eller hvor længe skal det vente? Og hvorfor er det egentlig ikke væsentligt - selv for Brøndby?