Der kan vel ikke være nogen tvivl om at prisen Rennes betalte for Kamaldeen var for høj. Ifølge Transfermarkt betalte de omkring 15 mio. euro og ligeså snart hans skifte var gået igennem, blev han værdisat til 9 mio. euro. Rennes mener bare at de kan udvikle ham, og sælge ham dyrere igen, og det er jo fair nok.
Jeg synes iøvrigt at et skifte for Daramy til Club Brugge, ville give god mening for hans karriere. Det ville være en af Club Brugges dyreste spillere nogensinde, og han ville derfor være garanteret masser af spilletid, og på et højere niveau end det i FCK. Med hans alder in mente, tror jeg det er super fornuftigt ikke at tage et alt for stort skridt på én gang. Vi har set før, hvordan det kan gå galt, og derfor mener jeg også at Nelssons skifte til Galatasaray virker fornuftigt for hans karriere.
Man kan så diskutere økonomien i det, og 80 mio.kr er mange penge. Jeg har svært ved at vurdere om det er nok - det kunne jo være at Club Brugge kunne smide en spiller oven i prisen, så værdien kommer op omkring de 100 - hvis altså Brugge har nogen spillere vi kunne være interesserede i. Med Daramys seneste kampe in mente, så kunne jeg godt tænke mig at vi beholdt ham i en sæson ekstra, for han kan blive virkelig vigtig. Man kunne forlænge med ham 1 år, og give ham en solid lønforhøjelse, og lave en gentleman-aftale om at sælge ham til sommer. Der er mange muligheder, men med de rygter vi har hørt omkring ham, så lader det til at han er på vej væk... desværre.
Da F.C. København tirsdag aften vandt over Galatasaray S.K. i UEFA Champions League og samtidig kvalificerede sig til 1/8-dels finalen i UEFA Champions League, forventer PARKEN Sport & Entertainment A/S nu et resultat før skat på 430 til 445 mio.kr