Er der noget som helst, der tyder på at Salah ønsker at forlade Liverpool?
Nej det er der intet der tyder på. En af de største grunde til at Salah forlængede sin kontrakt er at ham og familien er glade for at bo i byen.
Jeg tror først han overvejer et skifte hvis han bliver kørt ud på et sidespor og træneren ikke har nogen tiltro til ham.
Den store majoritet af Liverpool fans råbte og skreg på at ejerne skulle give ham den forlængelse og nu vil Liverpool fans så af med ham allerede?
Han var på daværende tidspunkt en af verdens bedste spillere og derfor var en no brainer at forlænge. Selv andre klubbers fans fortalte hvor idiotisk det ville være hvis klubben ikke forlængede.
Der er sikkert nogle fans som godt kan se fidusen ved at sælge ham og tjene en “milliard”. Han er ikke længere verdens bedste spiller og sandsynligheden for at niveauet vender tilbage dertil er ikke særlig stor.
Hvis Salah så vælger at afvise Saudi for at sidde sin Liverpool-kontrakt ud, så skal der nok også være nogle Liverpool fans, der synes det er forkert af ham.
Sikkert. I alle fangrupper er der forskellige holdninger. De fleste vil nok være glade for at han vil vælge klubben til og de fleste vil også være overbevist om at han stadig kan bidrage med meget både på og uden for banen.
Diskussion fremfor konklusion