Snak

Nu skrev jeg jo ikke at Ange var superpopulær, blot at han trods alt var mere populær end Frank. Hvilket jo giver sig selv når han vandt et trofæ og trods alt har lidt mere personlighed og medietræning sammenlignet med Frank,

Tel var da klart vores bedste offensive kort i går, hvilket man også kan læse på karakteren flere steder. Netop hans konstant manglende fravælg af Tel er jo også noget fansne undrer sig over.

Muani har været så piv elendig og alligevel er han foran Tel i køen. Ikke alt lykkedes for Tel, men han prøver og prøver og man kan godt se at har talent.

Og ja vi er ramt hårdt af skader. Men det hold han har kunne mønstre gennem hele sæsonen er ikke blevet bedre på noget tidspunkt. I stedet for at kunne se fremgang, bliver spillerne og holdet bare ringere og ringere. Det gælder både offensivt og defensivt.

Ligeledes laver vi de samme taktiske fejl igen og igen. Stort set alle kan se dem, men vi retter dem ikke. Hvor mange har man ikke i denne sæson tilladt modstanderen at skyde fra kanten af feltet uden nogen form for opdækning. I går gjorde vi igen det samme, da alle Tottenham spillere på en dødbold stod i det ligge felt.

Det er simpelthen taktik på lilleput niveau.

Klubben var en syg patient da han overtog holdet, efter år med dårlige transfers og utallige trænerskift. En 17. plads i PL sidste sæson og 10 skader i truppen bl.a. de to største offensive profiler (Maddison og Kulusevski som stadig ikke har spillet et minut under Frank). Nu får TF sikkert en stor pose penge og så er det videre …..

Jeg er desværre også meget i tvivl om, Thomas Frank kan vende det: Både fordi klubben er et virkelig skidt sted: Jeg tror, at skiftende trænere med meget forskellig spillestil har udraderet ret meget af den identitet og ånd, der blev udviklet under Poch – og Son og Kanes tårnhøje niveau og professionalisme har nogle gange fået dem til at se lidt bedre ud, end de egentlig var – der er brug for en total genopbygning. Jeg troede egentlig, at Frank var den rigtige mand til det, både taktisk og ift. at bygge en mentalitet, men der er ikke meget, der tyder på det. Der er ikke rigtig noget i spillet eller budskaberne for spurs, der indikerer noget opbyggeligt undervejs.

Noget helt andet er så den der dyrkelse af Ange. Han var fuldstændig håbløs, og Europa League-sejren helt misvisende. Nogle gange vinder dårlige fodboldhold kampe med held og kludremål. Som spurs-fan vil jeg gerne sige, at Spurs var det med afstand dårligste hold af to ret dårlige hold i den finale og meget, meget heldige. Det er det dårligst spillende hold og dårligst opsatte spurs-hold, jeg har set i en finale i min livstid. Pochs hold havde fortjent at vinde finaler, fordi de spillede fantastisk fodbold (godt nok ikke så meget i finalerne), men Anges hold var som at se en Burnley-spiller snuble ind i ryggen på en anden spiller og vælte en anden, der så med røven ved en fejl skubber bolden over stregen og så høre folk fejre det som en sejr for fodbolden