Creme Fraiche: hvis der er en ting her i livet, som Messi og hans familie aldrig kommer til at mangle, så er det penge. Men åbenbart er penge stadig det altafgørende for ham og hans far.
Jeg er med på, at Messi juridisk har krav på de penge. Men moralsk har han dæleme ikke. Og ja jeg synes godt man kan tillade sig at forvente en vis moral af folk, der er blevet milliardærer af deres hobby.
Hvorfor ikke forære de penge til den klub, han skylder alt eller i det mindste indgå en aftale om en dekort, som Messi så kunne vise frem som bevis på sine stærke følelser for klubben og dens fans. Tænk på alle de spillere i Barca og andre klubber, som er meget lavere lønnet end Messi, men som under Corona gav afkald på store dele af deres løn for at hjælpe deres klub (og dermed dem selv) i en svær situation.
Messi tudede som en lille tøs, da han skulle forlade sin “hjerteklub” men selvfølgelig kunne han have fortsat, hvis han havde været villig til at spille gratis. Juridisk kunne man sagtens have fundet et smuthul til den model.
Men de eneste smuthuller, som Messi og folkene omkring ham er interesseret i, er dem, der giver flere millioner på bankbogen, inklusiv massiv skatteunddragelse.
Som spiller er han GOAT og et stort forbillede. Men som person er han moralsk alt andet end et forbillede.
Hvorfor ikke tage et sidste år i Barca gratis så han kunne få den hæder og afslutning i klubben han fortjener? Eller i det mindste at klubben kunne nøjes med at betale ham, det de i forvejen skylder.
Messi og hans familie har IKKE brug for de penge. Men en værdig afsked med klubben, der gav ham alt og dens fans tæller åbenbart ingenting for ham. Og her skal bemærkes, at jeg ikke har noget klubtilhørsforhold i Spanien.
Men Messi har jeg altid været vild med. Men i min bog er hans eftermæle på det personlige plan meget grumset. At du har det anderledes Creme Fraiche er ok med mig. Du er sikkert også typen, der synes at gyldne håndtryk i trecifrede millionbeløb til uduelige ledere i erhvervslivet er super duper, for det fremgår af deres kontrakt.
Du synes nok også at det er moralsk helt uangribeligt at NETS-ledelsen alle har scoret trecifrede millionbeløb på aktieoptioner ved at børsnotere en tidligere offentligt ejet monopolvirksomhed. Det kunne en abekat have gjort. Så nej, de er ikke de penge værd, og i sidste ende er det kunder og aktionærer i NETS der betaler for de absurde aktieoptioner. Ligesom det er Barca og dens kunder: læs fans der i sidste ende skal betale de penge til Messi, som han gør krav på, selvom klubben gennem årene har betalt ham milliarder af kroner i hyre.
Grådigheden kender ingen grænser. Og jeg væmmes ved det. Uanset kontrakter og juristeri.