Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg ved godt at de ikke spiller samme position, men det ændrer ikke på at Joao ikke er med fordi Neymar har fået den sidste plads. Det er i hvert fald mediernes udlægning af tingene. Neymar er jo nok med på det yderste mandat, og kommer nok heller ikke til at spille før Vini eller Raphinha. Og selv om Ney er 10er eller kant og Joao er 9er, så er det stadig angrebs"puljen" på landsholdet de begge befinder sig i (https://x.com/CBF_Futebol/status/2056483268610953691/photo/1) og den puljes sidste mandat de har kæmpet om.

Jeg er godt klar over at han ikke kommer til VM nu af at han skifter til Barcelona. Jeg tænker det er skuffelsen over ikke at være kommet med af at spille i Chelsea, og at han ved at skifte til Barcelona potentielt vil kunne sikre sig (eller i hvert fald være tættere på) at spille på landsholdet fremover, at der er incitamentet til at skifte nu. Og ved så at være fast 9er i Barcelona at han så også kan tage et yderligere skridt op - ikke kun CV og prestigemæssigt - men også som spiller, ved at spille under Flick og på et hold der spiller meget offensivt fodbold, og hvor han kommer til at få det som blommen i et æg, og vil få rigtig mange målchancer. Raphinha var heller ikke fast mand på landsholdet da han spillede i Leeds, så vidt jeg husker. Det ændrede sig betragteligt efter at han skiftede til Barcelona. Leeds har i øvrigt kun 5 færre point i tabellen end Chelsea, så sammenligningen er ikke helt skæv. Og Ancelotti må jo netop ikke mene at det er godt nok til at spille på det brasilianske landshold. Andrey Santos er heller ikke udtaget, selvom han var også var inde over det brasilianske landshold i foråret, og bl.a. spillede 90 minutter mod Frankrig

Og hvis det nu skal være lidt skørt, så kunne et skifte til Barcelona inden VM og en skade i den brasilianske trup, jo potentielt være det som er med til at Joao bliver efterudtaget. Her er det interessante jo at lige netop Neymar har fået en mindre skade
Chelsea er før blevet mestre sæsonen efter en 10-12 plads… det sker så ikke igen under dette ejerskab, men det er en fordel de ikke har europæiske kampe når der starter en ny træner og gerne vil printe hans ideer ind hos spillerne.
Jeg tror Barca skal op og smide 100 mio pund hvis et salg skal være muligt.
Brøndby og Chelsea
Barca har jo ingen penge. Deco spilder tiden.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Neymar er jo nok med på det yderste mandat, og kommer nok heller ikke til at spille før Vini eller Raphinha. Og selv om Ney er 10er eller kant og Joao er 9er, så er det stadig angrebs"puljen" på landsholdet de begge befinder sig i (https://x.com/CBF_Futebol/status/2056483268610953691/photo/1) og den puljes sidste mandat de har kæmpet om.


Hvis ræsonnementet er, at de begge har kæmpet om en plads i angrebspuljen, og man fuldstændigt ignorerer om spillerne overhovedet spiller samme plads, så er det vel snarere Rayan eller Thiago, der har snuppet en plads fra Joao Pedro, eftersom de begge er spritnye på holdet. For Ancelotti har jo hele tiden sagt, at Neymar har en plads, hvis han kan holde sig skadesfri og vise, at han stadig har niveau, så mere yderlig har den plads vel heller ikke været - om end jeg personligt slet ikke synes, at han bør udtages, men det er en helt anden snak.

Jeg tænker det er skuffelsen over ikke at være kommet med af at spille i Chelsea, og at han ved at skifte til Barcelona potentielt vil kunne sikre sig (eller i hvert fald være tættere på) at spille på landsholdet fremover, at der er incitamentet til at skifte nu.

Det er bare en meget forsimplet måde, at anskue det på. Blandt de offensive spillere, har Ancelotti udtaget Rayan, der spiller i Bournemouth, Igor Thiago der spiller i Brentford og Luiz Henrique der spiller i Zenit, hvis de, deres klubber til trods - som vel alle er markant mindre end Chelsea - kan komme på landsholdet, så er det vel næppe et skifte fra Chelsea til Barcelona, der gør fra eller til. Og så skal vi altså stadig huske på, at det er Chelsea vi taler om; det er stadig en af verdens 6-8 største klubber i verden, han spiller for.

Og ved så at være fast 9er i Barcelona at han så også kan tage et yderligere skridt op - ikke kun CV og prestigemæssigt - men også som spiller, ved at spille under Flick og på et hold der spiller meget offensivt fodbold, og hvor han kommer til at få det som blommen i et æg, og vil få rigtig mange målchancer.

Men det forudsætter jo, at Joao Pedro selv præsterer - og det er jo nok mere her, at hans manglende udtagelse skal findes. Pedro havde en rigtig god periode fra midt januar til midt marts, hvor han var kontinuerlig i sine præstationer, og det er da også her han scorer halvdelen af sine tyve mål (fordelt over alle turneringer) men ud over det, så var han jo meget svingende med skarpheden. Ikke sagt, at han ikke havde en udmærket sæson sammenlagt, men sammenligner man med dem han skal konkurrere med om pladsen som frontangriber, så kan man godt argumentere for, hvorfor han ikke skulle med - og så er det jo reelt ligegyldigt, hvilken klub han så spiller for.

Raphinha var heller ikke fast mand på landsholdet da han spillede i Leeds, så vidt jeg husker. Det ændrede sig betragteligt efter at han skiftede til Barcelona. Leeds har i øvrigt kun 5 færre point i tabellen end Chelsea, så sammenligningen er ikke helt skæv. Og Ancelotti må jo netop ikke mene at det er godt nok til at spille på det brasilianske landshold. Andrey Santos er heller ikke udtaget, selvom han var også var inde over det brasilianske landshold i foråret, og bl.a. spillede 90 minutter mod Frankrig

Raphinha var allerede fast mand på landsholdet, før han skiftede til Barcelona. Han var fast mand på landsholdet i hele sæsonen op til sit skifte, selvom Leeds sluttede tre point over nedrykning - og det taler igen ind i min pointe; hvis Raphinha kan have en fast plads på landsholdet, til trods for han spiller i Leeds, ligesom Thiago også kan komme med til VM, selvom han spiller i Brentford, Bruno Guimaraes kan være fast på landsholdet, trods kontrakt med Newcastle, Rayan kan komme med trods han spiller i Bournemouth osv., så er det næppe et skifte fra Chelsea til Barcelona, der gør forskellen for Pedro. Neymar undgik med nød og næppe nedrykning sidste sæson, og ligger i skrivende stund under stregen med dem, man han er med.

Og hvis det nu skal være lidt skørt, så kunne et skifte til Barcelona inden VM og en skade i den brasilianske trup, jo potentielt være det som er med til at Joao bliver efterudtaget. Her er det interessante jo at lige netop Neymar har fået en mindre skade

Ja, nu blev det satme skørt. Hvad i alverden skulle det gøre forskel nu, om han har klubadresse i Chelsea eller Barcelona?! Hans præstationer ændrer sig jo ikke? Hvis Neymar, eller en anden, ikke skulle komme med nu, og Pedro skulle få pladsen, så er det da ved gud ikke fordi, han skifter Chelsea ud med Barca nu. Der blev det sgu lige bizart nok.
Tænker ikke at J.Pedro vil være interesseret i at skifte til Barcelona. Det er Chelsea´s projekt, med Alonso, alligevel for spændende til.
Dette må være en and.
Og stop med at skrive 150 mio for en spiller der er fravalgt til VM.


Ingen tvivl om Chelsea har et spændende projekt og bliver sjovt at se hvad Xabi kan gøre ved holdet.

Men at påstå projektet er så attraktivt at det er mere tiltalende at bo London, spille for et engelsk sub top hold uden udsigt til europæisk fodbold kontra at spille fast 9er for Barca der er spanske mestre, bo på den spanske solkyst og en kultur der er noget mere nær den brasilianske samt spille CL som en af forhåndsfavoritterne. Det får du mig alligevel ikke overbevist om

Barca har jo ingen penge. Deco spilder tiden.


De kommer tilbage til 1:1 reglen i dette vindue hvilket gør de ikke er underlagt samme restriktioner som tidligere hvilket er essentielt ift at kunne købe spillere
De har siden 22/23 sæsonen ikke brugt nævneværdige penge på transfers. Udover Olmo og Joan Garcia
De kommer af med et par store lønpakker (primært Fati + Lewa)
De får solgt nogle spillere (Fati + Casado samt evt en Kounde/Balde)
Deres indtjening stiger markant når renoveringen af Camp Nou står færdigt (forventet kapicitet 80.000 i dette efterår og 105.000 i slutningen af sæsonen)

Derudover er deres gæld nedbragt markant siden Laporta tog over:

FC Barcelona has reduced its net operational debt by €90 million compared to the previous financial year, bringing the total down to €469 million. Overall, the club has managed to decrease this operational debt by €211 million since its 2021 peak, while fully clearing €121.7 million in deferred salary payments.

Så nej - Barca har ingen penge som sådan men det er gået fra en klub i total ruiner hvor pengene fossede ud af kassen til en veldrevet forretning hvor der hvert år bliver afbetalt gode summer af gældsposteringen og sådan noget kan man godt bruge til at købe et aktiv som Joao Pedro eller Julian Alvarez. Enten med ratebetalinger til den købende part eller tage et lån hvis man vurderer at købet til positionen er essentielt for succes i de turneringer man deltager i.

Laporta har dog udtalt at man ikke går ud og laver store risikofyldte investeringer til truppen så det kræver helt sikkert nogle afgange hvis man skal hente en top angriber hvilket dog er planen nu Lewandowski ikke fortsætter.

Hvis vi holder os bare til Fati og Lewa er det ca €50m der er frigivet bare her ift nuværende driftsomkostninger til kommende sæson (Fati €11m for salg + €5m for sparet løn samt €33m for den lønpakke Lewa var på). Så kan der så addes op hvis man formår at sælge nogle spillere

Ift Nou Camp og Espai Barca projekt kan der læses lidt om hvor meget der forventes at generere når stadion løbende får åbnet for tre nye sektioner gennem 26/27 sæsonen:
https://footballgroundguide.com/news/how-much-barcelona-expect-to-make-from-camp-nou-expansion-as-significant-projections-revealed.html

Så alt i alt ser fremtiden i den grad positiv ud for Barca hvis økonomi er i markant bedring siden Bartomeus katastrofale ledelse samt man har en trup der er konkurrencedygtig med dygtige spillere på samtlige positioner og en lønpolitik der står mål med målsætningen om at drive en sund forretning så gælden kan betales ud og man på sigt kan få generet en egenkapital

On topic ift diskussionen - så håber jeg godtnok man finder pengene istedet til Julian Alvarez der ikke på samme måde er lidt en lottekupon som Joao Pedro trods alt er da han ikke har bevist sig på samme måde over tid og ikke har spillet La Liga
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lad os nu lige se. Jeg tror ikke på det sker og tror ikke det fordi Pedro brænder for det heller. Hvis Chelsea sejler rundt næste sæson også så vil han nok videre så fremt han har holdt kvaliteten. Tror heller ikke det han noget som helst at gøre med Chelsea at han ikke er med. Nok nærmere Ancelotti som vil noget andet, for der er en masse spillere for hold som er ligeså ringe eller ringere end Chelsea med.

Han har i øvrigt heller ikke været så skarp mod slutningen af sæsonen, sammen med resten af holdet var der jo rigtig mange kampe uden mål. Det kan også have spillet en rolle.
@Mesut:
Er vi uenige om at det er narrativet fra medierne at Neymar er med i stedet for Joao Pedro? For jeg kan sagtens finde nogle artikler der går med den historie. Jeg synes det er meget fedt at Neymar er med, men jeg havde også glædet mig til at se Joao. Neymar er jo med fordi han er lederen på holdet. Jeg forestiller mig ikke at han kommer til at være en bærende spiller. At Neymar er med HVIS han kan holde sig skadesfri, er også et stort hvis, så jeg fastholder stadig at jeg mener at de begge har kæmpet om den sidste plads i angrebspuljen. Men jeg er stadig enig i at det ikke er 1:1 den samme spillerplads de kæmper om. Man kan også sige at det er Endrick med en god halvsæson der har smidt Joao af holdet, men jeg mener det er semantik. Faktum er, jeg tror stadig at han bliver hentet ind som erstatning hvis der kommer en skade i angrebspuljen - også hvis det bliver Neymar der skal udskiftes.

Det kan godt være at det er mindre klubber, men både Bournemouth og Brentford har klaret sig bedre end Chelsea denne sæson, og Thiago har også haft en individuel bedre sæson end Joao. Det er jo ikke mig der udtager det brasilianske landshold, så jeg ved jo ikke hvad Ancelottis bevæggrunde er, men han kan jo potentielt godt mene at Joao ikke har været god nok når Chelsea ikke har haft en bedre sæson. Joao kan omvendt mene at holdet ikke har været godt nok, og at det ikke er hans skyld, og derfor også mene at Chelseas dårlige sæson dermed er skyld i at han er sat i et dårligere lys og ikke er udtaget til VM. Hvis han vinder 2-3 titler og har gode stats som førsteangriber i Barcelona, så er det samlede billede jo også langt bedre end at ende som nummer 8-10 med Chelsea. Igen, det er ikke mig der er hverken Ancelotti eller Joao Pedro, jeg prøver blot at komme med nogle argumenter for hvorfor han måske ikke er udtaget, og hvorfor han kunne finde på at skifte til Barcelona. Jeg tror dog at han er interesseret i at komme til catalonien om han var udtaget til VM eller ej, jeg mener blot nu at det bliver nemmere for Barcelona at overtale ham til at bede klubben om at sælge ham + at det bliver nemmere økonomisk for Barca at hente ham, da han ikke får VM som et udstillingsvindue der potentielt kan banke prisen op.

Chelsea er sku ikke én af verdens 6-8 største klubber. De er måske 5. i PrL. og er et stykke fra fordums tid. Efter Abramovic smuttede så har klubben ikke været godt kørende.

Helt fair at mene at han ikke er god nok til at blive udtaget. Jeg kender ikke alle spillerne indgående så det kan jeg ikke udtale mig om. Jeg ser ikke Chelseas kampe, jeg har udelukkende set klip med Joao Pedro, og jeg synes han virker til at passe perfekt ind i Barcelona, og jeg ser ham som førsteprioriteten som 9er. Jeg er helt med på at han ikke er verdensklasse endnu, men han er stadig ung, og jeg tror at Barcas spilsystem og Flick kan forløse ham og netop få ham til at nå et niveau hvor han vil være mere sikker på at komme på landsholdet. Så kan det godt være det ikke er lige med det samme, men der er to år til copa america, og 4 år til VM. Og det er så der at jeg tror at Joao kan have mistet tiltro til om Chelsea er den klub der får ham op på det niveau han gerne vil op på. Der har jo været en del problemer med trænerskifte i sæsonen, det skal man også tænke på. Det virker ikke som den allermest stabile klub siden den nye ejer kom til. Og så er Barca Barca.

Jeg kan se at Raphinha fik sin debut i oktober 21 hvor han spillede i Leeds og skiftede til Barca sommeren 22, så det er min fejl. Jeg er skam heller ikke uenig i din pointe. Men medierne har skabt narrativet om at det er Neymars udtagelse der gør at Joao ikke er udtaget. Det kan godt være at det ikke er sandheden, og at Ancelotti har givet ham en anden grund. Men spillere følger også med i medier, og kan potentielt blive farvet af det der bliver skrevet. Men havde han set bort fra ham hvis Chelsea havde vundet en treble med ham på holdet? Det tror jeg ikke, og så henviser jeg til det jeg har skrevet om at Ancelotti kan mene at Joao er medskyldig i at Chelsea har haft en dårlig sæson, og at Joao kan mene at det er hans medspillere og interne kaos i klubben der er skyld i at de ikke har klaret sig bedre, og at han dermed misser VM.

Jeg tror også Joao bliver efterudtaget hvis Neymar er skadet, ligemeget hvilken klub han spiller i. Min tese var, at hvis han lavede det skifte at så ville han med sikkerhed blive efterudtaget hvis der kommer en skade i angrebspuljen, fordi det er alligevel så stort et skifte at Ancelotti potentielt vil kunne ombestemme sig, og det holder jeg fast i. Der vil altid være en kæmpe wow-faktor i at en top topklub henter en spiller til klubben som deres nye førsteangriber. Det mener jeg alligevel har så meget pondus at det kan være det sidste på vægtskålen. Også selvom han naturligvis ikke når at få nogen kampe for hans nye klub.

Alt i alt er jeg egentlig også ligeglad hvad Ancelotti og Joao Pedro mener er grunden til at han ikke er udtaget. Jeg er mest af alt interesseret i at få brasilianeren til Barcelona, og gerne så "billigt" som overhovedet muligt, og det er da i hvert fald helt sikkert, at han ikke er blevet dyrere af ikke at være udtaget til VM


@Shadows:
Enig. Jeg kan heller ikke i min vildeste fantasi forestille mig at en brasilianer hellere vil bo og leve i London end i Barcelona. Det er vanvid. Det er der sku ikke mange mennesker der ville. Slet heller ikke når man tager det sportslige projekt in mente i begge klubber, og jeg kan slet ikke forestille mig at man ikke brænder for at komme til Barcelona. Slet ikke når man spiller i Chelsea. Barcelona og Real Madrid er ønskeklubberne for langt størstedelen af alle fodboldspillere, især sydamerikanske. Men det er der nogle PrL fans der åbenbart ikke mener..

Jeg tor at de har pengene til at investere stort denne sommer. Især hvis de offloader et par af de spillere der kan give en god sum (Kounde/Balde). De kan naturligvis ikke købe til højre og venstre, men en top 9er skal de nok få. Eventuelt hvor Ferran indgår som en del af handlen. Resten af truppen bliver dog nok ikke nævneværdigt forstærket, men den perfekt scoutede 9er er et must.

Jeg har selv tidligere ment at Alvarez var den perfekte kandidat. Jeg har sovet lidt på Joao Pedro og først fået øjnene op for ham nu her, men synes virkelig han er en spændende spiller. Den måde han kan vende på en tallerken på, og er supergod i opspillet, får mig til at slikke mig om munden. Når man så også medregner at han er en 10 cm højere end Julian og har mere fysik og kommer med noget brasilianer-magi (som f.eks. hans nylige saksesparksmål), at han nok er billigere og yngre end Alvarez, så ved jeg godt hvem jeg helst vil have. Men jeg siger naturligvis heller ikke nej til Alvarez. Så længe det bliver én af de to, vil jeg være meget tilfreds - og så Cancelo og Grimaldo så har vi en vanvittig trup. Men Alvarez har også spillet på både et City og Atletico mandskab der var noget bedre kørende end det nuværende Chelsea mandskab, så det synes jeg også man skal have med i ligningen. Alvarez har lavet 18 mål og 8 assist denne sæson. Joao har lavet 20 mål og 5 assist, så ikke super meget der adskilller dem
Er vi uenige om at det er narrativet fra medierne at Neymar er med i stedet for Joao Pedro? For jeg kan sagtens finde nogle artikler der går med den historie.

Ja, det er vi. Jeg har i hvert fald, ikke set beviset. Jeg har set mange brasilianere spekulere over, hvorfor Neymar er med og Pedro ikke er, men det er ikke det samme som, at det er Neymar, der har taget hans plads.

Chelsea er sku ikke én af verdens 6-8 største klubber. De er måske 5. i PrL. og er et stykke fra fordums tid. Efter Abramovic smuttede så har klubben ikke været godt kørende.

Målt på økonomi og fanbase, trofæer etc. er Chelsea utvivlsomt blandt de absolut største i verden. At de ikke har et storhold i øjeblikket, ændrer ikke på, at de fortsat er en storklub; det tror jeg ikke, at du kan finde mange parametre, der kan modsige, hvis nogle overhovedet. Igen, du skal skelne mellem storhold og storklub.

Så kan det godt være det ikke er lige med det samme, men der er to år til copa america, og 4 år til VM. Og det er så der at jeg tror at Joao kan have mistet tiltro til om Chelsea er den klub der får ham op på det niveau han gerne vil op på. Der har jo været en del problemer med trænerskifte i sæsonen, det skal man også tænke på.

Dét at der er to år til Copa America og fire til VM, er lige præcis årsagen til, at jeg tænker han godt kan vente et år, fremfor at smutte nu. Der er vitterligt ingen grund til, ikke at se tingene an med Alonso ved roret.

Men havde han set bort fra ham hvis Chelsea havde vundet en treble med ham på holdet?

Det kommer jo helt an på, hvordan han selv havde præsteret sammenlignet med konkurrenterne. Bruno er jo med for Brasilien, selvom Newcastle har haft en dårlig sæson; i sidste ende er det jo spilleren selv, der skal præstere, for at komme med.

Min tese var, at hvis han lavede det skifte at så ville han med sikkerhed blive efterudtaget hvis der kommer en skade i angrebspuljen, fordi det er alligevel så stort et skifte at Ancelotti potentielt vil kunne ombestemme sig, og jeg holder fast i. Der vil altid være en kæmpe wow-faktor i at en top topklub henter en spiller til klubben som deres nye førsteangriber. Det mener jeg alligevel har så meget pondus at det kan være det sidste på vægtskålen.

Det giver bare ikke mening, for Ancelotti har jo netop lige bevist, at han ikke kigger på klubadressen, når han udtager spillere. Spillere som Jesus og Savinho, der begge spiller i store, succesfulde klubber, er jo heller ikke med, selvom spillere fra Bournemouth og Zenit har klaret cuttet; det handler ikke om Joao Pedros adresse, og Barcelona er ikke en hellig gral på det punkt.

Helt fair at mene at han ikke er god nok til at blive udtaget. Jeg kender ikke alle spillerne indgående så det kan jeg ikke udtale mig om. Jeg ser ikke Chelseas kampe, jeg har udelukkende set klip med Joao Pedro, og jeg synes han virker til at passe perfekt ind i Barcelona, og jeg ser ham som førsteprioriteten som 9er.
Men du har viden nok til at vurdere prisen på ham uden at se ham spille …

Du kan ikke selv høre det?
Er det dig Mette F?
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Real-Wise1964:
Hvad ævler du om?? Skal jeg se alle kampe med alle spillere for at kunne vurdere hvor meget en klub vil sælge en spiller for? Skal jeg betale scouts for at komme med rapporter og en vurdering af spilleren? Du er helt væk

@MesutCazorla:
Jeg kommer ikke til at diskutere med dig mere. Du er simpelthen for belastende. Du er totalt Rasmus modsat hele tiden. Jeg er ligeglad hvad du mener, jeg står fast på mine holdninger og meninger, og jeg er ligeglad hvad du argumenterer for og imod, det kommer ikke til at ændre sig, det har jeg allerede skrevet én gang. Men at Bruno er med har jo absolut intet med Joao Pedro at gøre! De kæmper ikke om den samme plads i den samme pulje. Hvor svært kan det være at forstå?? Bruno er nok udtaget fordi han var god nok af de midtbane spillere der er, det giver jo sig selv
Annonce