Snak

Mere indhold efter annoncen
MesutCazorla:
Jeg havde skrevet, at jeg stoppede her, men jeg vil lige kommentere på noget af det sidste, du skriver, nemlig at vi (stort set) er enige. For det tror jeg faktisk også vi er. Jeg tager ikke en "tilfældig" artikel som udtryk for sandheden, så inden jeg farer ud med høtyven, faklen, tjæren og fjerene, vil jeg have bedre kilder end hvad bold.dk og andre medier synes at mene om sagen. Så for at skære det ind til benet, så mener jeg ganske enkelt, at I fælder dom på et for løst kildemateriale.
Og dermed kan jeg fortsætte med @Dwight Shrutes spørgsmål. Jeg er ikke imponeret over Barcas ledelse, og jeg synes heller ikke, at det er det, jeg har givet udtryk for. I mit allerførste indlæg (og nok noget for barnlige, må jeg da efterfølgende indrømme) skrev jeg noget om "Nationens kloge hoveder". Her var tingene afgjort, ingen grund til at vente på en udmelding fra begge parter eller flere valide kilder, hvilket blev initieret af MesutCazorla og fulgt op af de første mange indlæg. Kildematerialet var bold.dk-artikler, og selv om jeg selv læser med her, så anser jeg altså ikke disse for sandheden. Det gør andre jo så, men det er næppe en klassisk tilgang til kildekritik (hvis man ellers ved noget om 1./2.håndskilder, tendens osv.).
Min tillid til Barcas ledelse er da bestemt for nedadgående, men jeg nægter at fælde en ultimativ dom, før end jeg kender alle aspekter eller i hvert fald så mange som der kommer til offentlighedens kendskab. Bliver der stillet mistillidsvotum til Laporta (hvad så absolut er muligt), hvor der fremlægges bevis for hans og ledelsens inkompetente ageren (eller det kommer frem på anden vis!), så er jeg, som skrevet før, den første, der finder høtyven, faklen, tjæren og fjerene frem. Indtil da afventer jeg og lader andre gætte.
Min tillid til Barcas ledelse er da bestemt for nedadgående, men jeg nægter at fælde en ultimativ dom, før end jeg kender alle aspekter eller i hvert fald så mange som der kommer til offentlighedens kendskab. 

Der kommer kun det frem som ledelsen kommer frem med. Og det er enten kun at Olmo registreres til næste sæson eller at han forlader klubben enten på en lejeaftale eller til en anden klub.
Næstved, Brøndby, FC Bayern München (CL vinder 2020). \"Jeg kunne ikke falde til i Italien. Det var som at bo i et andet land.\"  - Ian Rush om sin tid i Juventus. https://youtu.be/eHNQjfId_yE?si=PrTsbUHqqHx742W6
Annonce