Redigeretman 19. sep 2022
Mit eneste spørgsmål er dog, hvordan deres lønloft ser ud til næste sæson, hvor salg af rettigheder nok ikke kommer på tale og hvor man vel skal til at betale hvad man skylder til Alba, Busquets, Pique og De Jong?
Man skylder ikke noget til Alba, Piqué og de Jong. De har en kontrakt, hvor lønnen falder som aftalt. Busquets´ kontrakt udløber til næste sæson og dermed er det beløb, han står til at få udbetalt, indberegnet i budgettet for 2022/23. Det samme kan siges at gøre sig gældende for Piqué, som har en klausul i sin kontrakt om, hvis han ikke spiller 40% af kampene i denne sæson, så kan den ophæves, Det kommer selvsagt ikke til at ske og derfor er han også væk næste sæson. Alba har ikke differeret ret meget af sin løn, men den er stadig høj og kontrakten løber til 2024. Han kommer dog ikke til at spile særligt meget, så man må vente og se, hvad der sker med ham næste sommer. Mit gæt er, han er væk, ligesom de andre to. Mht de Jong, så er der to muligheder. Enten underskriver han en ny kontrakt med en betydeligt lavere løn inden næste sæson, eller også bliver han solgt. Han vil være den eneste, der ligger uden for den ny lønramme og derfor skal han enten gå med til en ny kontrakt, eller også skal han finde sig en ny klub.
Med den nye lønramme, sammen med betydeligt lavere afskrivninger på spillere i forhold til tideligere år(læs; Coutinho, Grizmann og Dembélé) er strategien at lande på et årligt spiller budget på 400 mio euro årligt, hvilket vil gøre, man kommer til at ligge på omkring 50 % af omsætningen fremadrettet og altså vel inden for både FFP og et budget, der vil sikre kontinuerlige overskud.
https://twitter.com/infosfcb/status/1503096223938453508?s=20&t=19q9rsxzpUGq6ZYv4-CEDA