Sportsligt er der ikke ret mange klubber der kan måle sig med Bayern. Men Bundesligaen er langt fra så profileret som Prl og La Liga. Så for spillernes image og muligheden for at lave store personlige sponsorkontrakter, så kan jeg godt se incitamentet til at skifte til en stor klub i Prl og La Liga, da disse typisk nyder en langt større eksponering på globalt plan end Bayern og Bundesligaen kan tilbyde. Topklubberne i Premier League kan for de flestes vedkommende også tilbyde en markant højere løn end hvad Bayern kan tilbyde. Og det er nok for de fleste spillere den vigtigste prioritet i deres karriere. Og for spillere der vælger at skifte til den Saudiske Liga er økonomien helt sikkert den afgørende grund.
Sludder. Bayern får kæmpe eksponering ved at nå langt i CL sæson efter sæson, så den holder ikke. Men jeg medgiver gerne at Bundesligaen ikke har den samme rækkevidde eller appel som PL eller La Liga.
Men det gør ikke at Bayern ikke får massiv eksponering, CL hjælper dem enormt med det.
Og det du siger med løn, det passer simpelthen ikke. Hvornår forstår folk at den gamle sang ikke passer? Bayern tilbyder monsterløn til deres bedst betalte spillere, Kane er så vidt jeg husker i top5 over de bedst lønnede spillere i Europa, Musiala og Neuer er også i top 10.