Der er ét hold, der reelt er førstevælger og kan pille hvem end de har lyst til fra en hvilken som helst modstander helt trivielt og til discountpriser. Det ser man ikke så mange andre steder i Europa.
Hvis Chelsea (eller City eller Liverpool) vil købe Rashford i United, så er der dels en 70-80% chance for, at Rashford selv siger nej til skiftet, og dels er prisen et langt stykke på den grumme side af 100 mio euro. Tilsvarende hvis man skulle købe Trent Alexander-Arnold fri i Liverpool eller Mount i Chelsea eller Foden i City. Det er ret sjældent, at det sker for småpenge, sådan som det har været tilfældet med Bayerns indkøb.
Igen er der ingen der tvinger spillerne til at tage til München. Der er adskillige eksempler på gode spillere fra BL som aldrig har spillet for Bayern. Reus er et af dem. Oven i det så har Dortmund hentet flere spillere fra andre klubber i ligaen end Bayern har. Om Bayern henter dem til en given pris eller gratis er jo et spørgsmål om at de andre klubber enten laver længere kontrakter eller højere frikøbsklausul. Der er vel også frikøbsklausul på spillerne i PL? Den er bare væsentligt højere fordi man i England driver klubber og liga ud fra at pengene er uendelige. Og de spillere Bayern henter i Tyskland kan klubber i La Liga, Seria A og PL jo hente for den samme pris - forudsat at spillerne selv vil dertil. Desuden har Bayern mistet Thiago til Liverpool og snart Alaba til Real. Uden at starte en diskussion om favoritværdighed i CL så er det vel at miste spillere til klubber der er direkte konkurrenter til CL titlen. Så Bayern må jo hente spillere der hvor de kan når nu den økonomiske politik i landene er forskellig.
Jeg ved ikke, hvem du mener påstår, at Bayern ødelægger ligaen. Bayern gør ikke noget, som alle andre ikke også ville gøre, hvis ellers forholdene var til det. Men Bayern gør det bedre og de har nu en monopolstatus, som er sindssygt svær at bryde.
Og det gør ligaen røvhamrende kedelig. Vil du gerne vædde om hvem der vinder mesterskabet i år? Hvad med næste år? Jeg vil godt sætte tusind på Bayern i 21/22. Jeg vil også godt gøre det i euro, hvis du har lyst til at forære mig penge. Det er ikke et væddemål, det er en stensikker og totalt risikofri gevinst, for absolut ingen er jo overhovedet i nærheden af Bayern.
Sætter intet navn på en bestemt der mener Bayern ødelægger ligaen. Har bare set og hørt mange kommentere det. Hvis det eneste en liga handler om er titelkonkurrencen hvorfor har mindre hold så fans? Hold som aldrig har vundet en titel har fans og nogen af klubberne også fyldte stadion. Måske er der mere i fodbold end det. Jo der er da stor chance for at de vinder igen, men Kiel har vist i denne sæson at Bayern ikke bare vinder alle kampe og alle titler.
Så dit argument for, at Bayern har skarp konkurrence i ligaen og virkelig er presset i bund hver weekend er, at engelske hold har haft det svært mod Bayern? Det virker som en sløj påstand.
For at sætte den i perspektiv, Magnus Carlson har været verdens med afstand bedste skakspiller igennem de sidste 7 år. Han har slået udfordrere fra overalt i verden gang på gang på gang på gang. I en periode var det næsten helt afskyeligt. Man kan med nogen rimelighed argumentere for, at han er den bedste skakspiller nogensinde. Hvad fortæller det os om niveauet for norske skakspillere? Det er korrekt, det fortæller os absolut intet.
Og så kan du jo i øvrigt prøve at spørge dig selv, om du tror, det ville styrke Bayern, hvis de skulle betale tre gange så meget for tyske spillere, fordi de har ekstremt pengestærke konkurrenter, der er villige til at betale den slags priser? Ville det styrke Bayern, hvis der var yderligere 3-4 hold, der også hapsede de bedste spillere? Ville det styrke Bayern, hvis det kostede et nederlag hver gang de spiller på 90% i stedet for at give kampen maksimal indsats?
Nej mit argument er at Bayern ikke taber ret mange flere kampe i CL end i BL og også i CL vinder kampe ret klart. Så hvis BL er for kedelig fordi Bayern vinder mange kampe eller vinder dem stort, er CL så også kedeligt når de gør det?
Du har da fuldstændig ret i at en verdensmester i skak fra et land ikke siger noget om landets niveau generelt - i hver fald ikke lige nu. Men kan det tænkes det skaber noget som andre kan få gavn af og blive inspireret af. Og kan det så ende med at andre tyske klubber får succes i Europa, får bedre økonomi og derved nærmer sig Bayern både i BL og internationalt. I flere år var argumentet i DK også at FCK var for langt foran. Det ser ikke ud som om det er tilfældet længere. Men hvor havde DK været internationalt hvis ikke der havde været en klub til at spille internationalt i en del sæsoner? Hvor havde Tyskland været hvis i Bayern leverede internationalt? Gætter på de ville være langt efter de andre store ligaer.
Da 50,1+1 reglen blev vedtaget valgte man i Tyskland også at satse stort på talentarbejdet. Er ikke 100 % sikker på tallene med det er i størrelsesordnen 12-15 gange flere trænere med den højeste uddannelse man har i Tyskland sammenlignet med England fordi man satser på at så mange flere trænere kan uddanne mange flere talenter. Indtil nu har England kunnet købe næsten hvem der passer dem i Tyskland fordi de har så mange flere penge i PL. Hvis de tyske klubber havde økonomi til at stå imod dette så var tingene nok anderledes. Og hvis det sker så er spørgsmålet om Bayern virkelig er så langt foran alle eller om det ender med at ikke bare en men flere tyske klubber kommer til at levere på det niveau...